tanker mellem himmel og hav

0810201510509Tanker mellem himmel og hav

Jeg sidder i sandet og ser ud over havet. Bølgerne skyller ind mod stranden række efter række kantet med hvidt skum.

Jeg lytter til havet, til bølgernes uklare rytmiske slag mod kysten. Vinden er i nord og fylder luften med duften af salt og hav.

Jeg sidder stille og ser ud over havet. Ser på himlen, der næsten er dækket af skyer i hvide lag og et stort mørkt område, der spejler sig i havet og farver overfladen mørk grågrøn.

Jeg sidder stille i dette rum af hav, luft og skyer og hviler sindet, der stilner tankerne, og falder helt til ro.

Der er intet at gøre, intet mere at sige, men bare være. Bare være. Stille. I dette rum af himmel og hav.

***

I dag har jeg svært ved at komme til verden. Jeg kan ikke vågne af nattens næsten bedøvende, dødeligt dybe søvn.

Jeg tager verden af som en gammel, tung frakke gennemvædet af al for megen sorg og al for megen smerte.

Jeg lader frakken ligge, hvor den faldt bag mig, og går ind i mit lyse, åbne og uendelige indre kærlighedshus, der lægger sig omkring mig med vished og sikker viden om alt, hvad der virkeligt er.

Jeg træder indenfor i et blidt næsten blændende, blødt lys som i et grænseløst og formløst drivhus eller lysthus fyldt med duft, mildhed og ro.

Skønheden er uendelig, ubegrænset og formløs. Lyset er sikkerhed af viden. Det omslutter mig og inddrager mig i sig.

Alt ånder fred og ro, glæde, mildhed og styrke.

Jeg er ventet og velkommen.

Jeg er kommet hjem.

Dette indlæg blev udgivet i Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s