velkommen efterår og et notat fra stilheden

Velkommen september og et begyndende efterår, min yndlingstid på året, der gav inspiration til endnu en tekst til samlingen “Notater fra stilheden”.

DSCN5459

På tærsklen til efterår

I denne verden må alting spire, vokse og modne. Alting må sætte frugt, der falder til jorden og starter forfra, medmindre det bliver grebet og modtaget i modningen og omsat til næring og levet liv.

Næring der bringer noget til live, eller nærer det allerede eksisterende liv.

Her på tærsklen til efterår er det tid til modning og høst. ”Vi høster, som vi sår”, siger vi. Spørgsmålet er, om vi ved og er bevidste om, hvad vi har sået og dermed, hvad det er, vi høster.

Nogen gange mærker vi noget spire og modne i os som en uro, en utilfredshed eller en længsel. Et frø er blevet sået i os, det har længe ligget i ubevidsthedens mørke og ventet uden at spire. På et tidspunkt siver der livgivende vand ned til frøet. Det suger vandet til sig, bryder sin skal og spirer.

Måske har vi mærket denne spiring i os som strejf af tanker om nye muligheder eller visioner om noget andet, om et andet liv. Tanker, som vi måske skubber væk, fordi vi ikke tror, de er mulige at realisere i det, vi opfatter som vores virkelighed.

Måske nærer vi alligevel denne spiring med tanker og drømme om: ”Hvad hvis nu … meget var anderledes.” ”Hvordan mon det ville være hvis …?” Ofte ser vi begrænsninger og forhindringer i stedet for muligheder.

Frøet er spiret og vokser i os på grund af det liv, som vandets uerkendte muligheder bliver ved med at nære det med i ubevidsthedens mørke. Vi mærker spiren, som en længsel, der kalder på os.

En dag bryder spiren overfladen, og tanken kommer op i bevidsthedens dagslys. Den er stadig lille og spinkel, men hvis vi ikke hiver den op eller tramper den ned med tvivl og frygt, vil den folde sine kimblade ud og suge mere lys til sig.

Jo mere vi giver tanken vores tro og overbevisning, jo mere vil spiren suge lys og næring til sig. ”Det ville jeg rigtig gerne, hvis det kunne lade sig gøre.” ”Måske kan det lade sig gøre, det kan jeg mærke, men jeg ved ikke hvordan.”

Tankeplanten vokser i bevidstheden og får mere og mere kraft, jo mere lys den modtager ved, at vi tror på den og på os selv i den.

Hvis vi er villige til at træde tilbage og vente i tillid til, at alt finder sin rette løsning og i rette tid, vil tankeplanten vokse sig stor og stærk og sætte blomst og frugt.

Frugten vokser i tillidens lys og varme med jævnlig vanding af tillidsfuld tro, og når tiden nærmer sig, vil tanken modnes i os, og mulighedernes og løsningernes dør vil springe op og åbenbare deres indhold og vej. Og da vil vi se, at vi blot skal tage imod med åbne hænder. Det eneste vi skal gøre er at være parate og handle, når mulighederne og løsningerne viser sig for os.

Et livsfrø er spiret, har fået livgivende tillid og tro og er blevet givet som manifesteret liv.

Dette indlæg blev udgivet i Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s