glæden ved at skrive

Velkommen mandag og en ny frisk og åben uge!

Skriften og skriverummet kalder stærkt på mig, og noget venter på at blive manifesteret i ord og form.

Her til morgen har jeg hentet en pakke med nye blækpatroner til min printer. Og den har arbejdet flittigt med printning af en lang række tekster skrevet siden oktober sidste år.

Jeg har brug for at have teksterne på papir, så jeg kan få overblik over dem og se, hvilke retninger de peger i.

“Notater fra stilheden” er en samling af vejledende tekster.

Derudover er der andre typer tekster. Opgaven er nu at finde ud af, om de hænger sammen i en helhed, eller om de udgør flere helheder af sammenhænge, og dernæst hvad der så skal ske med disse tekster.

Visioner af kommende bøger stiger op over bevidsthedens horisont. Måske endda tekstbøger i mere traditionel forstand? Det vil vise sig, når visionerne åbner sig helt og bliver klare for mig.

Når jeg har fået overblikket, vil jeg også kunne se, om jeg skal skrive flere tekster af en bestemt karakter for at der kan blive en samling og en helhed.

Visioner af at tage ud og skrive forskellige steder har også kaldt på mig i nogen tid. Jeg er ved at være klar og parat.

Skriften kalder, og jeg svarer med stor glæde og griber pen og tastatur.

DSCN4507

Dette indlæg blev udgivet i I det kreative værksted, Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s