kærlighedsmøder … en tekst

I denne tid skriver jeg hver eneste dag tekster, der samlet nu har overskriften “Vejen tilbage til mig selv”. Tekster, som jeg begyndte at skrive på dette tidspunkt sidste år.

Kærlighedsmøder

Havet er stille i dag. Næsten blikstille. Bløde skvulp slår ind mod stranden. Det er lavvande og fralandsvind, og stenstranden har fået en bort af frilagt sand.

Horisontlinjen er klar og skarp som en kant mellem hav og en let diset himmel, hvorpå færgen til Jylland langsomt bevæger sig.

Solen skinner nærmest hedt, da jeg træder ud af skoven, der åbner sig mod havet og mødes af en helt vidunderlig smuk udsigt over bugten med solglitter på havet.

Jeg sætter mig ned og lader synet og det stille vand synke ind i mig.

Taknemmelighed fylder mit sind.

Taknemmelighed over at være og bo på dette smukke og fredfyldte sted.

Taknemmelighed over den nære veninde, som jeg har tilbragt nogle timer sammen med i dag i dyb og fortrolig samtale.

Hun er en hjerteven. Vi deler en stor kærlighed og har fulgtes ad i mange år.

Hun har fulgt mig og lyttet til mig, når mit liv endnu en gang har sendt mig en tur med rutchebanen. Hun har lyttet og glædet sig med mig over mine indsigter og erkendelser og har deltaget i læreprocessen i sidevognen af mit livs motorcykel.

Vi har delt tanker og indsigter om livet og kærlighed. Vi har fulgtes ad gennem lys og mørke i hinandens liv.

Vi har været der for hinanden som et fast holdepunkt, når meget andet roterede og forandrede sig.

Jeg er dybt taknemmelig for al den kærlighed, jeg bliver givet af menneskene i mit liv. Både dem, der har slået sig ned som en fast del af mit liv, dem der bevæger sig lidt ud og ind, og dem der har været på gennemrejse.

Vi er som stjerner og planeter i hinandens liv. Nogle er tætte relationer som jord og måne, der er forbundet og altid følges ad i en gensidig rytme og påvirkning. Andre har baner, der kun skærer hinanden i møder med kortere eller længere mellemrum.

Uanset om vi ses ofte eller sjældent, uanset om vi tilsyneladende ikke længere er en del af hinandens liv, så har vi sat hjertemærker i hinanden med den kærlighed, vi har delt, og som vi bringer med os videre i livet.

Og kærlighed kan der være i alle møder, uanset hvad de på det ydre plan synes at handle om.

Vi spejler os i hinanden. Vi inspirerer hinanden. Vi lærer af det, vi bliver vist gennem andres måder at forstå sig selv og livet på.

Alle, vi møder på vores vej, medbringer en gave til os og en mulighed for at dele kærlighed. Lige fra et smil og øjenkontakt med en fremmed på gaden til den venlighed vi kan vise hinanden i korte møder i en butik til det mere dybtgående møde i venskaber og kærlighedsforhold.

Alle, jeg møder, giver mig mulighed for at vælge kærlighed i min måde at se den anden på og i min måde at optræde på over for den anden.

Hver eneste dag og hvert eneste møde giver mig mulighed for at vælge kærligheden ved at se den i andre og udtrykke den i mig selv.

Det er blevet sidst på eftermiddagen, og jeg sidder i skyggen af syrenerne og skriver ved havebordet.

Sollyset står skråt ned i haven og giver lange skygger på græsset.

I det fjerne kan jeg høre en motorsav arbejde, og i havens buske og træer hopper småfugle rundt og kommunikerer med hinanden med deres efterårslyde. Svaler flyver over haven og fanger insekter i luften. Snart vil de gøre klar til at samles og flyve sydpå.

Jeg sidder her midt i min verden, i stille glæde og taknemmelighed, mens en gylden dag går på hæld.

Jeg hviler i mig selv i indre fred og ro med bevidsthed om, at jeg har sagt JA til kærligheden.

Dette indlæg blev udgivet i Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s