hede og hav

Efter 3 døgns intenst samvær, samtale, nærvær og nærhed er jeg i gang med at finde tilbage til det indadvendte gear.

Det har været fine dage med lange traveture langs havet mod øst ned til lyngheden med og uden madpakker og tilbage langs med heden med udsigt til havet.

Vi har siddet i lyngen og nydt stilheden og suget fred og ro til os fra det meget smukke og øde landskab og delt taknemmelighed over det.

0209201510402

Og aftnerne har været milde og er blevet tilbragt i haven med kølig hvidvin og varme uldtæpper helt opslugt af intens, afklarende og givende nærvær og samtale.

Nu er vennen i skoven på vej hjem til sin skov, og jeg er på vej tilbage til aleneheden og det kreative værksted. Vi befinder os stadig sammen i indre nærvær og nærhed uanset, at vore kroppe befinder sig forskellige steder. Samvær og nærhed er ikke afhængige af kroppenes tilstedeværelse ved siden af hinanden, det er egentligt en fælles indre tilstand, der nogen gange kan fornemmes endog meget intenst, selvom vi tilsyneladende er hver for sig.

Lige nu oplever jeg at svæve et sted midt imellem. Ikke længere udadvendthed og fysisk samvær og endnu ikke landet i indadvendtheden og nærværet med mig selv. Den tilstand, der er min dør til inspirationens og kreativitetens indre rum.

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s