for 100 år siden

dscn5700

I dag for 100 år siden blev et enægget pigetvillingpar født.

33 år senere blev den ene mor til mig, der var den 4. pige hun fødte.

Den ældste og den yngste af vore forældres 4 døtre levede længe nok til at blive voksne, og vi har nu begge levet et langt liv.

Til næste år er det 30 år siden begge vore forældre døde. Vores far kunne ikke leve sit liv uden kvinden, der var centrum i hans liv, så han sygnede hen og fulgte hende efter 2 måneder.

Min mor var af den generation af kvinder, der på en måde havde en oplevelse af at komme i klemme mellem to kvindegenerationer. Hendes mors og generationerne før, der havde en stor og vigtig opgave i hjemmet med mange børn. Og hendes døtres, der fik uddannelse og ville og fik et liv, der var mere end kernefamilie, hjem og børn.

Min mor fik aldrig nogen uddannelse. Hun var hjemmegående og passede og styrede sin mand, sit hjem og sine døtre. Og da jeg flyttede hjemmefra som den sidste, blev hendes liv tomt, fordi hun ikke kunne finde ud af at skabe sit eget liv med egne interesser, som kunne give hendes liv indhold, fylde og glæde.

Både min mor og svigermor, der var uden uddannelse, gav udtryk for en følelse af ikke at have fået de muligheder de kunne have ønsket sig, men ingen af dem evnede at give sig dem selv. En kvindegeneration hvor mange havde oplevelsen af opofrelse og af at være blevet snydt af livet.

100 år er lang tid og ingen tid.

Billedet ovenfor er et billede af min mor, der indgår i “Hvid tomhed”, en bog af træplader med overførte billeder af gamle familiefotos.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s