årsag og virkning … en tekst

Årsag og virkning

En morgen i slutningen af september vågner jeg og mærker, at dagene er blevet kortere. Lyset er dæmpet, og jeg mærker, hvordan mørket langsomt sniger sig ind over dagen og forkorter den i begge ender.

Efter en længe tiltrængt formiddagsregn bryder solen frem igen, alle skyer går i opløsning og efterlader himlen høj, klar og blå.

Det er næsten vindstille, og jeg sidder ved havebordet i skyggen af syrenerne og mærker, at luften er kølig.

Her er stille, ingen mennesker er i nærheden til at slå pauser i stilheden, der vibrerer blødt og blidt i rummet omkring mig.

Birketræernes blade er begyndt at skifte farve. De er nogle af de første til at springe ud om foråret, og de første træer til at falme om efteråret.

Alting ånder fred og ro.

Efter sommerens invasion af turister er øen ved at puste ud, give slip og falde til hvile. Om få uger er sæsonen for alvor slut, og den stille tid indtræder.

En helikopter bryder stilheden med en dyb brummen. Det er en militærmaskine, øens ambulance, når det skal gå lidt hurtigt. Helikopteren flyver lige hen over min have og mod nordvest, mod Århus og Skejby Sygehus. Og mens jeg skriver dette, er lyden allerede igen forsvundet fra min verden.

Nogen er på vej til sygehuset måske i en tilstand af frygt og smerte.

Jeg vender tilbage til min egen lille, fredfyldte verden, der er helt befriet for drama, frygt og uro.

Jeg tænker på, hvor meget drama og smerte, jeg har oplevet i mit liv, og hvor meget jeg selv ubevidst har fremkaldt det.

”Det er ikke, hvordan vi har det, men hvordan vi ta’r det”, er der nogen, der siger. En talemåde, der rummer megen sandhed.

Jeg tænker på, at jo mere jeg tager ansvaret for, hvordan jeg opfatter og oplever situationer og begivenheder, jo mere fred får jeg med mig selv, med andre og med verden.

Vil jeg have fred, eller vil jeg blive ved med at fremkalde drama, uro og konflikter i mit liv? Vil jeg blive ved med at lade vrede sløre mit blik og min forståelse? Vil jeg blive ved med at se årsagen derude hos en anden eller i en begivenhed? Årsagen til, hvordan jeg har det og tager det?

Det er op til mig og ingen anden. Årsagen og virkningen er altid samme sted og ikke forskellige steder, som vi ofte tolker det og ønsker at se det. Så når jeg mærker en virkning i mig, skal årsagen til den også findes i mig.

Vil jeg se med dommens eller kærlighedens øjne? På mig selv og andre.

Dommens øjne søger efter årsagen uden for mig selv.

Kærlighedens øjne ser hverken forskelle eller konflikter.

dscn5654

Dette indlæg blev udgivet i Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s