vintertid

Vinteren har meldt sin ankomst med kulde og hvidt krymmelagtigt snedrys, der stikker i huden, når blæsten pisker det mod ansigtet. Frisk kold blæst fra øst hiver efterårets blade af træerne, så de daler ned og lægger sig som et blødt gyldent tæppe på jorden, og får havet til at løfte sig i skumklædte bølger, der bruser ind mod kysten og får færgerne til at danse på vandet.

Selvom det allerede er over en uge siden uret blev stillet tilbage til vintertid eller “normaltid”, så er jeg ikke helt landet i tiden. Jeg sover og vågner i takt med sommerens tid, mørkets frembrud overrasker mig stadig her om eftermiddagen, og det føles som om jeg ikke kan nå at følge med, når dagslyset forsvinder,  før jeg er klar til, at dagen er ved at være slut.

dscn6132

Efter et afslappet weekendbesøg hos min datter på fastlandet er jeg hjemme igen. Til min store fryd ligger en hel, fri uge foran mig, hvor jeg bare skal være hjemme og flyde gennem dagene uden planer og aftaler.

Weekenden bød på regn i store næsten uophørlige mængder og lufteture med Tilda i bytrafik på fortove og gader, så hun var ellevild af glæde over at kunne løbe frit uden snor, da vi gik tur til havet i dag.

I dag er hvile- og afslapningsdag og langsom omstilling til fordybelse og arbejdsro.

Jeg nyder den indre og ydre stilhed ved at være hjemme i huset ved havet igen og nyder, at det er den stille vintertid på øen.

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s