skumringsskrift … en tekst

0911201510594-5

I skumringen tænder jeg et hvidt stearinlys på skrivebordet og griber notesbog og pen. Mørket falder på og samler sig om huset i en tæt omfavnelse uden inderlighed.

Med pennen på papiret skriver jeg mørkets dør op til skriftens rum. I årevis har jeg tænkt, at kun dagslyset kunne holde døren til det kreative rum åben og rummet levende med inspirationens ild.

Jeg tænder det hvide stearinlys som symbol på det indre lys’ brændende ild, der former ord og billeder i min bevidsthed, som gennem mine hænder manifesteres i tekst, billed og form.

Det er blevet vinter og mørketid, og jeg har besluttet mig for at træffe et nyt valg.

Længe har jeg fortalt mig selv, at jeg arbejder og skriver bedst i dagslys. Og derfor har det også været sådan.

Tanker fremkalder den oplevede virkelighed.

Farver forandrer sig i elektrisk lys, men skrift er helt uafhængig af lys og mørke.

I stedet for at tænke begrænsende tanker om mørket, der lukker døren til det kreative indre rum, har jeg besluttet mig for at tænke en ny tanke: At mørket åbner døren til skriftens rum!

Som tænkt så gjort!

Hver eftermiddag i denne uge har jeg derfor ved mørkets frembrud sat mig ved skrivebordet, tændt stearinlyset og er begyndt at skrive.

Det kræver ikke dagslys at skrive, selvfølgelig ikke. Hvis jeg vil skrive og have flere arbejdstimer til rådighed i den mørke tid, kræver det blot, at jeg sætter mig ned … og skriver!

Mørket står tæt om huset, og verden er skrumpet ind til det, som er indenfor husets fire vægge eller rettere skriverummets fire vægge, der opleves som om det er skrumpet ind med dagslysets og udsynets forsvinden. Kun et enkelt lys derude i mørket ses her fra skrivebordet. At være omsluttet af ydre mørke opleves som at være i et meget begrænset og indsnævrende rum.

Det ser ud som om, jeg forbinder dagslysets vide udsyn med oplevelsen af inspiration og større indre klarhed. Som en spejling mellem det ydre og det indre. Men det kan kun være en forestilling, for det ydre har jo kun den virkning og betydning, som jeg tillægger det, og har således ingen indflydelse på indre klarhed.

Hvad er det for et liv, jeg vil leve? Hvad er det for tanker, jeg styrer mit liv med?

Vil jeg blive ved med at begrænse mig selv ved at fastholde begrænsende forestillinger og tanker, når jeg har fået øje på dem?

Det er november, og vinteren og mørkets tid er ankommet.

Foran ligger flere måneder med korte dage og mange mørke timer. Hvordan vil jeg bruge dem?

Måske skal jeg tænke, at vinterens mange mørke timer er en invitation til at skrive? At mørket er døren til udvidelsen af skriftens rum? At vinteren er mere skrivetid end billedtid?

Det er ene og alene op til mig!

Dette indlæg blev udgivet i Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s