når indbakken bliver overfyldt … en tekst

Efter at have befundet mig i den ydre verden i længere tid med bevidstheden fyldt af indtryk, samtaler, samvær og begivenheders indhold og udtryk trækker jeg mig tilbage fra verden og lader dens dør smække i bag mig.

Jeg åbner døren til min indre verden og lader stilheden, der møder mig dér, fylde min bevidsthed med svalende ro.

Jeg trækker stilheden sammen omkring mig og mærker en udmattelse og en overfyldthed af den ydre verdens indtryk, impulser og forventninger om, at jeg skal forholde mig.

Der er ikke plads til flere indtryk. Der er ikke plads til flere ydre ting og indtryk at forholde mig til. Det er som en computer, der er overloaded og ikke har kapacitet til at behandle flere informationer.

Da jeg bevægede mig ud i den ydre verden med ydre kommunikation og samvær, kom jeg endnu en gang til at give næsten slip på forbindelsen indad. Jeg valgte at prioritere samværet og ydre forestillinger om behov og ansvar. Jeg slap indadvendtheden og gik over i udadvendtheden og lod den ydre verden fylde min bevidsthed og opsluge mig med sine lyde, billeder og tilgange og sine ønsker om min opmærksomhed. Og som mange gange før blev resultatet tab af energi og en følelse af at være faret vild ude i verden og være blevet væk for mig selv.

Igen må jeg erkende, at jeg ikke kan leve opslugt af verden og samvær med andre. Livet siver ud af mig, når jeg gør det.

Der skal være balance i mit liv. Det indre fokus skal være med, når jeg begiver mig ud i samvær og fokus på den ydre verden. Tid og rum til indadvendthed og fordybelse skal fortsat prioriteres.

Min kilde til glæde, energi og handlekraft befinder sig i mit indre og i den indre forbundethed.

Når jeg slipper min indre kilde og lader det ydre fylde mig, tømmes min brønd for energi, fordi jeg har givet slip på forbindelsen til kilden, der skal holde brønden konstant fyldt.

Igen har jeg oplevet en periode, hvor jeg blev drænet for energi og glæde og fandt mig selv liggende tilbage udmattet og kraftesløs inde i en blindgyde.

Smerten i denne tilstand synes at være større og tydeligere end nogensinde før. Den er en indre besked om, at jeg igen har valgt at komme på afveje, og jeg opfordres til at vælge om.

Der lyder et højt kald i mig om at vende tilbage, om at rejse mig op og gå indad til fred og ro, stilhed og klarhed.

Og som så ofte bliver jeg stille og indadlyttede for at komme derind.

Og som ofte griber jeg notesbog og pen og skriver mig derind.

Jeg skriver i flere dage, skriver det, som jeg oplever i mig. Og jo mere jeg sætter ord på og lader det flyde igennem mig, jo mere letter det indre overtryk. Jeg orker ikke at forholde mig til mere udefra. Der er ikke plads i mig til flere indtryk og tanker udefra, som jeg skal forholde mig til.

Det eneste, der hjælper, er fred og ro og ydre og indre stilhed sammen med at lade tanker og indsigter dukke frem i bevidstheden og strømme ned på papiret for at lette det indre overtryk.

Jeg ordner bunker af vasketøj. Jeg rydder lidt op i mit bryggers. Også ting i det ydre er for meget. Ydre rod og for mange ting føles som en indtryksmæssig belastning, som noget der fylder og vælter ind over min overfyldte indbakke.

Ro og ryddelighed har jeg brug for. Orden giver ydre ro og plads.

Jeg går tur ved havet og suger roen og den tomme strand til mig.

Jeg er i gang med at genetablere ro og fred både i det ydre og det indre.

Jeg er i gang med at vende tilbage til mig selv.

Dette indlæg blev udgivet i Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

2 svar til når indbakken bliver overfyldt … en tekst

  1. 1annemarie siger:

    Ja kære ven – i det indre er freden – hold fast.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s