stjerneskud og advent

Da jeg gik i seng i aftes, var himlen over min hovedpude helt klar og fyldt med stjerner.

Jeg lå under dynen i den indre stilhed, der omsluttede mig, lyttede til lyden af blæsten uden for vinduet og kiggede op i de funklende stjerner over mig. På kort tid kom 3 stjerneskyd flyvende over himlen som en lysende hale, der dukkede op som et lyn og forsvandt lige så hurtigt igen.

Udover et utal af andre glæder ved at bo i huset ved havet er stjernehimlen og stjerneskud set fra min hovedpude et symbol på den fantastiske og nærmest eventyrlige gave, som jeg oplever, dette sted er i mit liv.

Når jeg indimellem ligger vågen om natten, ligger jeg og tænker taknemmeligt på den fred og fryd, der er i mit aleneliv. Jeg trives i aleneheden, stilheden og fordybelsen som en fisk i vandet. Sådan har det ikke altid været, tværtimod faktisk, måske er jeg blevet mere introvert med alderen eller med den omkalfatrende livsproces, eller måske er jeg bare endelig kommet til at leve i overensstemmelse med mit indre.

I år skal jeg holde jul alene. Hele mit liv har julen været noget, jeg delte med min familie. Da familien blev opløst for år tilbage, fortsatte min datter og jeg med at holde vores jul. Jul har altid været ‘vores jul’, noget jeg havde til fælles med andre. Sidste år besluttede min datter og jeg at sætte hinanden fri af vores jul som noget fast og uforanderligt, så vi hver især kan vælge noget andet. I mange år har jeg sagt, at julen ikke betyder noget særligt for mig, men nu hvor der ikke længere er nogen ‘vores jul’, er jeg blevet klar over, at netop ‘vores jul’, det at være fælles med nogen om julen betød noget for mig.

Med frisættelsen af den faste ‘vores jul’ har jeg besluttet mig for, at så må jeg jo finde ud af, hvad min jul skal være for noget. Hvad er det, jeg vil fejre? Og hvordan?

Det første, jeg fandt ud af, var, at jeg vil have en adventsdekoration.

I går samlede jeg derfor materialer til denne dekoration på en gåtur til havet. Hedestrækningen mellem skoven og stranden er fyldt med mosser og lyng. Jeg klippede nogle små grene af en stor ædelgran, som jeg ofte passerer på mine gåture med Tilda, og samlede kogler og rensdyrlav og lavede en dekoration med 4 store, hvide bloklys, da jeg kom hjem.

Min adventstid skal være en indadvendt fejring af bevidstheden om mine ledsagere i det indre og af den sidste del af ‘Kærlighedens År’, som 2016 har været for mig. Det skal samtidig være en fejring af ventetiden frem mod det nye, der er på vej ind i mit liv i det nye år.

dscn6306

Jeg vil fejre den indre jul!

Min jul skal handle om at fejre kærligheden, freden og glæden ved en indadvendt fordybelse i alenehedens fryd og fylde. At fejre visheden og bevidstheden om, at jeg ikke er alene og aldrig vil være det, for i det indre er den egentlige og sande forening og enhed.

Mens jeg sidder her ved computeren og skriver, kan jeg se den glødende sol synke ned i horisonten bag de nøgne træer og farve himlen gylden. Måske vil himlen blive rød, som de foregående eftermiddage.

dscn6294-2

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv, Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s