der var en gang … og det fylder og binder

I morges vågnede jeg tidligt, mens huset endnu var omsluttet af nattens mørke. Jeg stod op og gik nedenunder på toilettet og vendte tilbage til den varme seng.

Der i mørket mærkede jeg en indre uro, en følelse af utilfredshed og af ikke at vide, hvad jeg skulle gøre. Jeg bad om vejledning og faldt i søvn.

I drømme kom svaret: Jeg skal rydde op og rydde ud i alt det, som jeg har gemt på i årevis og ikke har brug for.

Da jeg vågnede igen med svaret i bevidstheden, var uroen og utilfredsheden forsvundet, og dagen var blevet lys.

Længe har jeg ønsket at rydde op og rydde ud og skabe luft og plads i mit hus. Flere gange er jeg begyndt på det, men er stoppet igen uden at komme til bunds i det. Der står stadig kasser, som jeg har glemt indholdet i. Der er stadig kasser med gamle notesbøger, tøj jeg ikke bruger, udklip og papirer og andet, der var en del af mit liv engang.

Så efter formiddagens fordybelse satte jeg mig på gulvet i skriverummet og trak kasser ud, der længe har stået der og fyldt op. Med “hård” hånd sorterede jeg og smed næsten det hele ned i en stor affaldssæk. Indimellem mærkede jeg en svag protest fra den del af mig, der har gemt på tingene så længe. Den del der ønsker at identificere mig med noget fra fortiden. Ting, jeg skrev en gang. Ting, jeg har skrev via mit arbejde. Notater fra kurser, horoskoper osv. osv. Alt sammen noget, der hører fortiden til, og som jeg ikke kan bruge til noget nu og aldrig kommer til at bruge til noget igen. Det står bare og fylder op i de fleste rum i mit hus. Det står dér som en dødvægt, der fylder og binder mig som symbol på noget, som ikke længere er.

En gang gemte jeg til eftertiden inspireret af mit litteraturstudium på universitetet, hvor jeg i forbindelse med mit speciale læste gamle originale breve på Det Kgl. Bibliotek. Med den tanke, at det måske en gang kunne bruges til noget, har jeg gemt breve, notater og alt mulig andet.

Men jeg tror ikke længere på, at jeg eller andre kan lære noget af fortiden. Den fortæller kun om noget, som ikke længere er, og derfor er alt det, jeg har gemt på gennem årtier, nu uden betydning, og at gemme det er uden mening. Det fortæller blot noget om, hvad jeg troede på, hvad jeg troede om mig selv, og hvordan jeg forstod verden … den gang.

Lidt efter lidt vil jeg rydde op og rydde ud og køre væk. Rum for rum vil jeg arbejde mig igennem hele huset, indtil der er blevet luft, plads og frisættelse af gammelt gods og gammelt tankegods, som det er udtryk for.

Lad der blive lys!

dscn6363

Dette indlæg blev udgivet i Tanker om .... Bogmærk permalinket.

2 svar til der var en gang … og det fylder og binder

  1. 1annemarie siger:

    Nåh- så det var det der var på vej!
    Hvor perfekt!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s