birketræerne … en tekst

dscn6355

Birketræerne

Som et par svajer de synkront i vinden.

Lysende står de dér. Sammen. Fæstnet i den samme grund, mens de rækker mod himlen.

Hun sidder og skriver, og da hun ser op og lader blikket søge udad, er synkroniteten og rytmen brudt. Den ene svajer i en hurtig rytme, den anden i en langsommere.

De er høje og slanke, hvidligt lysende i alt det mørke og brune. Hvide flade med sorte mønstre og tegn.

Hver gang hun sætter sig ved skrivebordet, hilser de hende velkommen. De står på deres plads. Altid. Uanset at dette altid vil være af begrænset tid som alting i foranderlighedens verden.

Ligesom skriften er til stede altid og blot venter på, at hun kommer til stede.

Det ustabile ligger i hende. Uanset hvor meget hun vælger at se det uden for sig selv, så er ustabiliteten noget, hun har valgt at have i sig selv. Hun mærker denne ustabilitet i tanker, der kommer og går. I følelser, der kommer og går. Men når hun ser uden for sig selv, ser det ud til, at noget derude er stabilt.

Birketræerne med deres hvide svajende stammer. De er der hele tiden. De er stabile, kunne det se ud til. Men den stabilitet er jo blot tilsyneladende.

To små frø spirede i jorden på kanten af mosen. Spirerne blev til små træer, der nu er blevet til unge, slanke træer.

Som alt andet i denne verden har de kun begrænset levetid. Måske vil de leve deres begrænsede levetid ud. Måske vil stormen vælte dem. Måske vil de blive fældet, fordi nogen synes, at de står i vejen.

Men lige nu står de der. Altid. Og hilser hende velkommen. Som et par står de der og svajer i vinden. Nogen gange synkront. Nogen gange i hver sin rytme.

Hun ser ud på dem. Ser, at stammerne har lidt forskellig farve. Træet, der står tættest på, har lysende, hvid bark, mens det andet har en lidt mørkere lidt gullig bark.

Det overrasker hende, for hun har altid set dem som ens.

En fasankok spankulerer afsted på grusvejen mellem huset og mosen. I naturens blege vinterfarver er fasanens farvepragt som en eksplosion af farver. En farveeksplosion der varer indtil fuglen er ude af syne, og verden igen er bleg og næsten farveløs.

Hvad er det, jeg skriver om, spørger hun sig selv, mens pennen bevæger sig henover papiret ad de sorttrykte afstukne linier.

Hvad er det, jeg skriver om?

Morgenen er mild og luften let fugtig, da hun går ud i haven for at fodre fuglene. Hen over haven og huset kommer en stor flok gæs flyvende, som en urolig bølge med høj lyd. De flyver så lavt, at hun kan se striberne og farverne i deres fjerdragt.

En stor flok vildgæs, der højlydt kommunikerer med hinanden, mens de flyver mod nord.

Er temperaturen så mild, at de flyver nordpå? Hvad er det, der styrer deres flyvning?

Hun ærgrer sig over, at hun ikke kunne nå at hente kameraet inde i huset. Det er sjældent, hun ser en stor flok vildgæs i luften så tæt på. I denne milde tid høres ofte flokke af fugle i luften. Oftest vildgæs og sangsvaner.

Når hun går tur langs havet, hører hun edderfugle ude på vandet.

De samler sig i store flokke. Hannernes sorthvide fjerdragt gør dem genkendelige og så deres lyd. Det er som om de synger. En kurrende, rullende lyd med få toner, som de gentager i en uendelighed. Hvad synger de om?

På vej hjem fra en gåtur i skumringen står hun og ser over mosen og over mod skoven. I det sidste lys på himlen samles store flokke af kragefugle og danser tusmørkedans på himlen. De flyver i en stor, sort, syngende bølgeform. Hver dag samles de i tusmørket. De kommer flyvende i flokke fra forskellige retninger og samles til en stor bølgeform, der glider sammenhængende frem og tilbage under himlen i det forsvindende dagslys. Det er, som om de leger i oplevelsen af samhørighed. De kommunikerer i lyd og bevægelse, inden de daler ned over skoven og tager ophold i trætoppene for natten og tier. Med mørket indfinder stilheden sig.

Det er den stille tid med få lyde fra mennesker.

I den stille tid høres træerne og fuglene.

***

Aftaler og aktiviteter sender hende rundt på øen.

Hun kører ad de smalle veje, der forbinder øens mange små landsbyer. Mange steder ser hun kæmpe flokke af svaner og vildgæs på marker med spiret vintersæd.

Svanernes hvide fjerdragt lyser op i de vinterblege og brune farver, så hun får øje på dem på lang afstand. Når hun kommer tættere på, ser hun de mange grå svaneunger mellem de voksne hvide. Mellem dem og omkring dem er hundredevis af vildgæs, der falder sammen med markens farver og bliver næsten usynlige.

***

Hvilket sprog er det vi forstår verden med?

Er det ordenes sprog?

Er det kroppens sprog?

Er det sansernes sprog?

Er det handlingens sprog?

Er bevidstheden et sprog?

Kan der være noget, som ikke er kommunikation, og som ikke er sprog?

Kommunikation er forbindelse og forståelse. Hvis vi forstår noget umiddelbart i en direkte kommunion, er der så intet sprog tilstede?

Den umiddelbare, direkte kommunikation i det forenede sind foregår den uden et sprog?

Hvad er et sprog? Symboler?

Hvis det er symboler, kan der ikke være sprog i den direkte kommunikation – kommunionen er forbindelsen?

***

Det var, som hun havde mærket det i nogen tid forinden, at besøget på den smukke gamle bindingsværksgård med butik, galleri og café ville aktivere hendes sovende kreativitet.

Hun suger indtrykkene til sig. Den grove, krakelerede glasur med sort mønsterdannelse efter rakubrænding. De store lærreder med enkle motiver malet lag på lag i grove og tykke farvelag som rakubrændt glasur på ler.

Stedets fokuserede enkelhed. Det præcise valg af enkelhed i indretning, kunstnerisk udtryk og caféens udbud. Det konsekvente valg af fokus på enkelhed og kvalitet. Den atmosfære, det udstråler, taler til hendes længsel og ønske om enkelhed, fordybelse og fokus.

Et enkelt liv i spirituel og kreativ fordybelse, det er, hvad det taler til i hende.

Stedets atmosfære, indhold og udtryk minder hende om, hvad det er hun vil, og døren til inspirationens rum springer op.

***

Birketræerne svajer i vinden og byder hende velkommen, da hun sætter sig ned, griber pennen og skriver.

dscn6355

Dette indlæg blev udgivet i Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s