at tage beslutninger med den rigtige kilde

Egentlig var det planlagt, at jeg skulle være ovre i skoven i Nordsjælland lige nu.

Da jeg skal på keramikskole 15 mandage fra den 6. februar og til den 22. maj, tænkte jeg, at så bliver der ikke tid og plads til at tage over i skoven hele foråret. Derfor ville det være en idé at tage derover et par uger i januar.

Denne tanke meldte jeg ud og delte med vennen i skoven, og vi gik i gang med at planlægge ankomst og afrejse sammen. En tanke om, at det er meget længe siden, vi har været til koncert i DR’s Koncertsal, blev hurtigt omsat til handling og bestilling af billetter. For vennen i skoven er der meget kort fra tanke til handling. Lidt for kort for mig nogen gange. Så jeg ikke når at få mærket ordentligt efter, om det nu også er rigtigt, at det er det vi skal.

Planen var, at jeg skulle køre derover søndag, hvor der er flere færgeafgange, så jeg kan komme til at køre i dagslys. Men fredag dukkede en insisterende tanke op om, at jeg skulle blive hjemme. Tanken var meget stærk og blev blot mere insisterende som tiden gik, og den fulgte mig hele natten igennem.

På mine  morgensider lørdag morgen bad jeg derfor om vejledning. Og jeg modtog en vejledning til os begge. For denne aftale handler naturligvis om os begge. Det var en vejledning om at udsætte vores gensyn til et senere tidspunkt, som vi skulle finde sammen.

Det handler om, at der skal være tid og rum til fordybelse. Til os begge i hver sit lige nu. Og med den erkendelse, er der faldet fuldstændig fred og ro på alting. Og vores næste møde er udsat til senere i måneden formentlig, tidspunktet er endnu ikke blevet klart og fastsat.

I går dukkede så pludselig et uventet problem op. Tilda er i slutningen af sin løbetid, den mest kritiske periode hvis der ikke skal komme hvalpe. Hele tiden har der været meget opmærksomhed på at passe på og holde øje med hende, ikke mindst fordi hun er mindre lydig og pålidelig i løbetiden end ellers.

På vores gåtur ved stranden i går kom en sort labrador hanhund løbende i fuld fart hen til Tilda. Og den havde ikke nogen mennesker med. De hilste, og Tilda var oplagt til leg. Men jeg gav hende snor på og fik den søde hanhund til at løbe hjem igen. I hvert fald løb den i den modsatte retning, da vi gik hjemad.

I aftes lukkede jeg Tilda ud på en lille luftetur i mørket i haven. Da jeg åbnede døren igen, havde hun fået selskab af den søde og selskabelige hanhund! Og et rum af manglende viden åbnede sig. Havde de nået at parre sig? Hvordan skulle jeg håndtere denne uvidenhed? Hvilke muligheder er der i en sådan situation?

Jeg googlede mig frem til svar på nogle af mine spørgsmål. Et var sikkert, hun skal ikke have hvalpe hverken nu eller senere.

Usikkerheden og uvisheden fik tankerne til at kværne, indtil jeg gav slip og fandt fred i situationen i stedet.

På et tidspunkt dukkede tanken om sterilisation op i min bevidsthed som den rigtige løsning. Denne situation kunne jo være et tilbagevendende problem, så længe hun kommer i løbetid, hvilket hun jo gør hele livet. Hvis hun er med hvalpe, kan hun så steriliseres og få problemet løst på én gang, tænkte jeg efterfølgende og besluttede at spørge dyrlægen til råds.

Det gjorde jeg så her til morgen. Og det viste sig efter en lang og grundig snak, hvor jeg fik alle muligheder og problemer forklaret, at dyrlægen anbefalede en sterilisation allerede i denne uge!

Dyrlægen bekræftede den løsning, jeg havde modtaget fra den stille stemme i aftes.

Disse to situationer fortæller mig som mange gange før, at det er vigtigt, at jeg træffer beslutninger med den rigtige kilde i mig. Tanker om, at jeg bør et eller andet, kommer ikke den rigtige kilde. Beslutninger, der udspringer af frygt eller pligt, er ikke truffet ud fra den rigtige kilde. Beslutninger, der rummer tvivl, er ikke truffet fra den rigtige kilde.

Beslutninger taget med den rigtige kilde med vejledning fra den stille stemme bringer glæde og fred og ro i sindet og visker al tvivl væk.

Derfor er det afgørende, at jeg giver mig selv tid og rum til at spørge indad, før jeg beslutter noget, og at give det klare svar tid til at nå frem til min bevidsthed.

dscn6420

Dette indlæg blev udgivet i Tanker om .... Bogmærk permalinket.

2 svar til at tage beslutninger med den rigtige kilde

  1. 1annemarie siger:

    Så godt at læse. Fuldstændig som det skal være.😘

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s