tanker om levet praksis … en tekst

Tanker om levet praksis

Nattens stilhed fylder bevidstheden, da jeg vågner. Klokken er 4.44

Gennem det åbne vindue hører jeg havet som en susen fra nordøst. En sammenhængende susen med en næsten uhørlig rytme.

Jeg vender mig om på den anden side og synker tilbage i søvnen.

Solen skinner fra en frostblå himmel over mosen, og birketræerne lyser og svajer let i toppene i den svage vind. Det er en stille og fredfyldt søndag med tanker om, hvordan jeg ønsker at leve mit liv og bruge min tid.

Stilheden lægger sig mildt omkring sindet, der læner sig ind i dens svalende ro.

I nat oplevede jeg at sidde fast i et klistret spind af forestillinger om krav, forventninger og ydre trækkende tråde. Alt sammen noget, der stillede sig i vejen for det, som jeg gerne vil.

Jeg observerede denne fornemmelse, inden jeg sank ned i søvnen igen og drømte om steder og personer fra fortiden. Om at befinde mig på steder og sammen med personer fra fortiden.

Et svar på følelsen af at sidde fast i et klistret spind?

Det er fortid ikke nutid!

I nuet er jeg fri. Alt bør, krav og ydre forventninger er renset væk, det er mig selv, der fremkalder dem og bringer fortiden ind i nuet.

Jeg er givet tid og rum til fordybelse i det, som giver glæde, og som føles meningsfuldt for mig. Det som giver mening! Så hvorfor bliver jeg så ved med at trækker fortidens forestillinger ind i nutiden?

Sandheden er jo, at jeg ér fri, hvis jeg giver mig selv lov til at være det.

Det er kun mig selv, der kan begrænse mig og føre mig på vildspor.

Der er ikke noget jeg skal gøre!

Der er ikke noget, jeg skal gøre eller præstere for at opnå noget eller for at være noget i verden.

Jeg har for længst lagt status og ydre funktioner fra mig. Fordi de ingen værdi og betydning har.

Jeg er ikke identificeret med noget ydre, med noget i verden. Jeg er ikke min fremtrædelsesform, mit køn, mit navn, min funktion i verden.

Det, jeg er, er uden for verden.

Det, jeg er, er defineret af noget hinsides og uafhængigt af verden.

Det, der betyder noget for glæden og freden i mit sind og mit liv er, at jeg lever, tænker, taler og handler i størst mulig overensstemmelse med det, jeg er.

At leve og vise det i praksis, det er, hvad det handler om.

At skrive og lave kunst, fordi det giver glæde og er i overensstemmelse med det, jeg er. Ikke for at have en funktion eller status i verden.

Jeg skriver, fordi jeg elsker at skrive, men er ikke forfatter.

Jeg laver kunst, fordi jeg elsker at udtrykke mig i form og billede, men er ikke kunstner.

Det er noget, jeg beskæftiger mig med og bruger min tid på, fordi det giver mig glæde, men det er ikke noget, jeg er. Det definerer mig ikke og er ikke min identitet.

Det, jeg gør i verden, er ikke det, jeg er! Men jeg udtrykker og viser det, jeg er gennem det, jeg gør. Det er hvad jeg bestræber jeg mig på. Det er hensigten med det, jeg gør og med den måde jeg lever på.

Glæde er min opgave. Altså må jeg leve i glæde og dele og vise den. Glæden er det, der lyser for min fod og er mit pejlemærke.

Det, der giver glæde og fred, er det, som er den rigtige vej for mig at gå.

I disse dage tænker jeg over, hvordan jeg kan udvide glæden i min måde at leve på. Hvordan jeg kan få mere af det i mit liv, der bringer glæde og fred og dermed mening i mit liv og mit arbejde.

Jeg tænker over om og hvordan min daglige praksis skal justeres for at udvide glæden og freden. Og jeg mærker, at jeg spørger indad til det sted, hvor svaret allerede findes, parat til at blive modtaget. Min opgave er nu at lytte og modtage svaret.

dscn6533

Dette indlæg blev udgivet i Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s