at blive løftet af glæde

Solen skinner, luften er klar, og en sibirisk kulde blæser ind over øen fra øst.

Tilda og jeg har været ude at gå en frisk tur, og jeg valgte at gå gennem skoven og ud til havet mod vest ved Vester Made, så vi kunne gå i læ en del af vejen.

Da jeg vågnede i morges, vågnede jeg op i en følelse af at være helt høj og opløftet og fuldstændig fyldt og båret af sprudlende glæde.

I aftes oprandt nemlig den begivenhed, som jeg har glædet mig rigtig meget til i flere måneder.

Keramikskolen Samsø slog dørene op for mandagsholdet, som jeg er en af 8 deltagere på.

Kunstneren Rie Toft er idékvinden, igangsætteren og underviseren på keramikskolen. Min fornemmelse af, at hendes tilgang til arbejdet med og undervisningen i at arbejde med ler passer lige til mig, viste sig at holde stik.

Hendes egen keramik og kunst kender jeg noget til, og jeg kan rigtig godt lide hendes enkle, rustikke stil. Og hendes tilgang til arbejdet viste sig at være fri, legende og eksperimenterende med en tydelig og stor kærlighed til arbejdet og materialets uendelige muligheder. Denne glæde ved og kærlighed til arbejdet var meget smittende og gav grundklangen til holdet aftenen igennem.

Det er så inspirerende, og jeg er helt vild med at være kommet i gang med at lære leret og arbejdet med det at kende. Og selvom jeg nåede at blive træt af alt det nye, alle de mange nye informationer og afprøvninger gennem 4 timer på skolebænken i dejligt selskab, så vågnede jeg i morges høj, opløftet og fyldt med sprudlende energi og glæde.

I flere år har min drejeskive stået i bryggerset og ventet på mig. Nu varer det ikke så længe, før jeg skal i gang med at øve mig på at bruge den.

dscn0186

Før jul besøgte jeg Vadstrup 1771, der er et sommerhotel med butik og galleri, som Rie Toft driver sammen med sin mand, og her sugede jeg til mig af inspiration i hendes galleri.

19122016111351912201611134

Jeg glæder mig så meget til at være på skolebænken de næste 14 mandage foråret igennem.

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s