Keramikskolen Samsø

6. februar åbnede Keramikskolen Samsø sine døre, og jeg var en af de forventningsfulde elever, der trådte ind den første dag.

I aftes var 3. mødegang for mandagsholdet, og vi ankom glade, forventningsfulde og meget spændte på, hvad vi skulle lære i aften. Rie Toft, vores underviser og ejer af skolen havde sidste gang annonceret, at i dag skulle vi i gang med at lære at dreje.

Rie Toft er kunstner, og hun viser sig at være den perfekte match i forhold til at være min keramiklærer. Hendes legende, eksperimenterende, afslappede og kunstneriske tilgang til håndværket passer lige til mig. Hun elsker selv arbejdet med ler, det lyser ud af hendes tilgang, formidling og værker, og det fylder læringsrummet med glæde, lyst til at lære og til at eksperimentere og arbejde med leret.

Keramikskolen Samsø er indrettet i et gammelt hus, der før i tiden har indeholdt et lille slagtehus og et slagteriudsalg udover en bolig. Huset er derfor rummeligt med mange  rum og muligheder, og det er blevet bygget om og sat i stand til værksted og keramikskole.

Efter at have arbejdet med pladeteknik og nogle af de muligheder den teknik giver de to første mødegange, var tiden nu kommet til at begynde at lære arbejdet ved drejeskiven at kende. Som altid demonstrerede Rie først arbejdsgangen med grundig og praktisk forklaring af teknikken og brug af hænder og fingre. Og bagefter var det vores tur.

dscn6712dscn6709dscn6713

Det var svært, faktisk lige så svært for en fuldkommen nybegynder, som jeg havde regnet med. Men jeg har valgt, at min tilgang er, at jeg er kommet for at lære ikke for at producere. Så mit fokus er på læreprocessen og teknikkerne, og hvis der kommer noget brugbart ud af resultatet er det fint, ellers gør det ikke noget, bare jeg lærer leret og arbejdet med det at kende. Så skal jeg nok komme til at producere noget efterhånden.

Faktisk er det meget fint at være i denne nybegynderrolle og at give mig selv lov til at være helt uden viden, erfaring og kunnen, at stille spørgsmål, bede om hjælp og suge til mig. Det er vældig godt for hende, der i årevis var perfektionist og troede, at hun skulle kunne alting og gerne i forvejen.

dscn6717

Jeg glæder mig ved tanken om at skulle gå på keramikskole hele foråret hver mandag aften. 4 timer hver gang så der er tid til at nå noget.

dscn6706

Der er 8 deltagere på hvert hold. På mandagsholdet er vi 8 ret jævnbyrdige kvinder, mens onsdagsholdet er blandet. I aftes havde vi besøg af 2 fra onsdagsholdet. Det er så fint, at vi kan komme på det andet hold, hvis vi misser en aften på vores eget.

Alle på holdet er totalt opslugt af arbejdet, og vi har meget svært ved at have tid til at holde pause. Vi skal liiige være færdige med det ene eller andet. Der er en glad og afslappet stemning på holdet, og vi er gode til at hjælpe hinanden, når vi ikke kan huske, hvordan det nu var det skulle gøres.

Udover værksteder rummer keramikskolen også køkken og opholdsrum med udstilling af nogle af Ries egne værker og eksempler på forskellige teknikker. Rie har fået skabt et meget inspirerende sted for læring af arbejdet med ler. Et fantastisk og skønt initiativ som vi er mange, der vil få glæde af.

dscn6716dscn6715

Dette indlæg blev udgivet i Samsø. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s