i stilhedens favn … en tekst

I stilhedens favn

Stilheden omslutter mig med blid mildhed.

Jeg lytter. Til stilheden i rummet. Til stilheden i huset. Til stilheden udenfor det åbne vindue.

Jeg lytter til nattens stilhed, der glatter alting ud.

Stilheden omslutter mig og fylder hele min verden, og mit sind bliver roligt og stille uden den mindste krusning.

Efter en periode med udadvendthed og samvær er jeg igen landet i stilhedens indadvendte fordybelse.

Jeg går ind i det indre rum og lukker døren på klem bag mig. Ikke for at lukke noget ude men for at lukke noget ind. Det væsentlige, hvor det uvæsentlige er siet fra. Det uvæsentlige, der kan ligge som skjulte småsten mellem kerner af næring. Med fokus og opmærksomhed bliver disse småsten siet fra, så kun det nærende er tilbage. Det nærende for lysets og klarhedens adgang til bevidstheden.

Verdens mylder af informationer og forestillinger danner små sten, der fylder op i bevidstheden, hvis ikke de bliver identificeret, som det slør de er, og siet fra.

Jeg er landet i alenehedens fylde og fordybelse og kender mig selv igen i indadvendthedens fokusering og fordybelse. Her hvor rummet er uendeligt og stille.

I natten ligger jeg vågen og lytter til stilheden og mærker, hvordan alle sten er renset væk, og alt er glattet ud, og stilhedens blide mildhed er tilbage til at fylde hele min venlige verden ud. En uendelig og grænseløs verden.

Lyset er klart, og fuglene synger uden for vinduet, da jeg vågner op til en ny dag.

En ny dag, en ny begyndelse på en periode af indadvendt fordybelse og fokusering på klarhedens skelnen mellem sandt og falsk, næring og sten. Jeg er landet i indadvendthedens uendelighed, der udvider sig som ringe i vandet, ind i en lysende og grænseløs verden. En verden af genopdagelse og genkendelse. En verden, som altid har været der, selvom den har været skjult bag slør i bevidstheden.

Jeg står op og slår den nye dag an i en tilstand af lykke, glæde og taknemmelighed over at være lige præcist her, hvor jeg er. Både på det ydre og det indre plan. Alt er godt! Alt er som det skal være!

Solen på den indre himmel spejler sig i forårssolen, der skinner over huset i dag og vækker alle forårsblomster til live.

Dette indlæg blev udgivet i Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s