når rummet begynder at åbne sig

For nogle år siden fortalte en kvindelig kunstner den gang bosiddende i Mexico med begejstring på nettet, at hun var begyndt at gå på keramikskole. Og jeg tænkte, hvor er hun heldig, at der en sådan i hendes område. Nogle år efter flyttede hun og hendes familie til New Mexico i USA, og her fandt hun også en keramikskole i sin nærhed. Og jeg tænkte igen, hvor er hun heldig.

Og det fantastiske skete, at åbningen af en keramikskole på Samsø i februar i år blev annonceret i efteråret. Fantastisk, en keramikskole i mit nærområde. Hvor heldig kan man være?

Som bekendt har jeg gået på Keramikskolen Samsø siden åbningen den 6. februar, og jeg er begejstret. Begejstret for at lære dette håndværk fra bunden. Begejstret for mulighederne der åbner sig, og begejstret for at være i dette læringsrum med leret.

I går kl. 17 ankom jeg til keramik temmelig træt efter en søvnløs nat, og da jeg tog hjem igen kl. 21 efter endnu en intens aften i et aktivt værksted, var jeg fyldt med energi og glæde.

Før jeg ankom, havde jeg besluttet mig for, at jeg vil først og fremmest vil fokusere på at lære at dreje og afdreje bunden, og at jeg ville have den nødvendige energi til det, som aftenen ville bringe.

Jeg er jo vant til at arbejde alene og har gjort det i mange år, så dette at arbejde og også lære noget helt nyt midt i et rum af mennesker, der også er i gang med at lære og arbejde, er helt uvant for mig. Alle de mange nye indtryk og al aktiviteten har fyldt meget de første mange gange, og jeg har været træt i flere dage bagefter.

I går begyndte rummet for alvor at åbne sig for mig. Rummet hvor der kun er leret og mig. Hvor jeg mærker og kommunikerer med leret og værktøjet. Hvor jeg er koncentreret og har føling med leret på drejeskiven, hvor jeg begynder at kunne styre og forme og komme derhen med leret, hvor jeg gerne vil hen. Og dette rum var jeg i hele aftenen samtidig med, at rummet omkring mig var fyldt med aktivitet, samtaler og instruktioner.

Fantastisk! Jeg er i gang med at lære håndværket. Og det føles bare så godt og rigtigt.


Jeg er så taknemmelig og glad for det legende, glædesfyldte læringsrum, som vores underviser Rie Toft åbner og skaber for os og med os, og for at hun videregiver sin kærlighed til og glæde ved arbejdet med ler til os.

Sikke en gave at få! Så heldig og privilegeret kan man være.

Dette indlæg blev udgivet i I det kreative værksted, Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s