kreativ blæksprutte

Som det vil være læsere af bloggen bekendt, så arbejder jeg med mange forskellige kreative udtryksformer.

Og lige nu har jeg projekter i gang i 3 forskellige kreative værksteder.

Lerværkstedet trækker meget i mig med alt det nye, det repræsenterer for mig at lære. Det kræver øvelse og at holde øvelsen i gang for, at der kan komme mere og mere føling med arbejdet. Lige nu står der en række drejede emner og venter på, at jeg sætter mig ved drejebænken for at afdreje bunden og gøre emnet færdigt til tørring.

Den anden dag fik jeg afdrejet bunden på en skål af ler med lava i, og i dag har jeg lavet mønster på ydersiden for at prøve, hvordan det vil virke sammen med glasur.


Men de sidste par dage har jeg været optaget af at få genoptaget skriveriet og arbejdet med den kommende bog, og derfor risikerer jeg, at emnerne i lerværkstedet når at blive for tørre til at blive afdrejet i bunden.

Men skriften og bogen kalder, og jeg vil gerne videre med det arbejde, der kalder på mig der.


Bordet i arbejdsrummet ovenpå er fyldt til randen med remedier til arbejdet med de to bøger, som jeg er begyndt på for nogen tid siden. Sådan som det altid bliver under arbejdsprocessen med en mixed mediabog. Dette arbejde ligger stille og venter på, at jeg finder rum til det, og jeg overvejer at rydde op og lægge alting på plads, så ikke også dette hele tiden råber på mig, når jeg kommer ind i rummet.


Den kreative blæksprutte holder mange forskellige værktøjer i sine arme. Men nu, hvor mængden udvides endnu mere, kan jeg se, at de ikke behøver at være i brug og ikke kan være i funktion på samme tid alle sammen. Uanset hvor meget blæksprutte, der er i mig, så er der alligevel grænser for, hvor mange kreative projekter jeg kan rumme i mig ad gangen.

Lige nu er det primært at skrive og at lære leret at kende, der må prioriteres. Der er jo også relationerne til mennesker i mit liv, der skal have tid og passes.

 

Dette indlæg blev udgivet i I skriveværkstedet, Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s