keramikskole

Hver mandag aften, når jeg kommer hjem efter 4 intense timer i keramikskolen, føles det som at have fået weekend. Til forskel fra den almindelige weekend varer min en hel uge, indtil jeg igen skal på keramikskole mandag fra kl. 17 til 21.

Sådan var det også i går, hvor vi havde så travlt og gang i mange projekter, at vi næsten ikke havde tid til at holde pause og heller ikke var færdige til at gå, da klokken “ringede ud” kl. 21.

Rie Toft, vores underviser, har vældig travlt med at brænde imellem vore mødegange. I går ventede en masse ting, der havde været igennem den første brænding og dermed var klar til glasering.

Alle værkstedsrum summede af aktivitet, og vi stod nærmest på nakken af hinanden for at komme til at glasere. Vi eksperimenterede og øvede os. Heller ikke glasering er bare lige at gå til, som resten af arbejdsprocessen med leret ikke er det. Mens vi havde travlt med at fylde hylder med glaserede emner, havde Rie travlt med at fylde ovnen endnu en gang.

Det er så sjovt og spændende, og der er hele tiden nyt og mere at lære. Rie guider os med varme og kyndig og glædesfyldt inspiration på vejen ind i at blive bare lidt fortrolige med leret.

Både værkstedet og brænderummet er fyldt op med ting i proces. Og det bliver spændende at se resultatet af endnu en brænding eller to, når vi møder igen på mandag.


Dette indlæg blev udgivet i I det kreative værksted. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s