skrivedag

I dag er sådan en dag …

Dagens tekst:

Tanker om at skabe rum til at skrive

Der er fred og ro i huset. Og der er fred og ro i det kreative værksted.

Bordet i arbejdsrummet ovenpå er ryddet, alle materialer er lagt på plads, og de to igangværende mixed mediabøger er lukket og lagt til side. Arbejdet med dem kan genoptages når som helst, når tiden igen er til det.

Når døren til bryggerset med køleskab, vaskemaskine og opvaskemaskine blandt meget andet åbnes, så falder blikket straks direkte på lerværkstedet med drejebænk, ler, værktøj og afsætningssteder til tørring af igangværende arbejde. Også i lerværkstedet er der nu fred og ro, efter at alle de færdigformede emner er flyttet ned på keramikskolen til færdiggørelse.

Det kreative værksteds forskellige rum er blevet ryddet op, og fred og ro har indfundet sig. Der er ikke længere ting i proces, der kalder på mig, hver gang jeg kommer forbi.

Jeg arbejder bedst, når jeg kan rejse mig fra arbejdet og lade alt blive liggende, klar til at jeg kommer igen og fortsætter. På den måde har jeg hele tiden forbindelse til det, jeg er i gang med, og slipper ikke tråden i processen. Jeg er fortsat i inspirationens rum, selvom jeg laver andre ting.

Nu hvor skriften og den stille stemme kalder seriøst på mig for at få mig til at skrive, har jeg måttet indse, at jeg ikke kan have så mange andre igangværende kreative projekter kørende samtidig. Fordi med den forbindelse jeg opretholder med dem, bliver de ved med at kalde og hive i mig.

Siden starten på keramikskolen i begyndelsen af februar har jeg forsøgt at holde gang i både arbejdsrummet, lerværkstedet og skriverummet samtidig.

Jeg har en forestilling i mig om, at når jeg begynder på noget, skal jeg gøre det færdigt, før jeg kan begynde på noget nyt.

Sidste år, hvor jeg arbejdede med den store mixed mediabog ”Tusindfryds taske”, der rummer over 100 sider, nåede jeg at blive træt af eller færdig med dette arbejde i den sidste fase, før bogen i sig selv var færdiggjort. Visionen af noget andet begyndte at dukke op i min bevidsthed, noget mindre som jeg havde lyst til og energi på at komme i gang med. Men jeg gennemførte at gøre en ting færdig før begyndelsen på den næste.

Hvorfor tror jeg eller troede jeg, at det er godt?

En gammel misforstået pligtopfyldenhed.

Ofte er det skriverummet og skrivebordet, der kommer til at stå ubrugt og samle støv. Altså lige bortset fra skrivning af morgensiderne, og når jeg indimellem sætter mig ned for at skrive mig til klarhed om den uro, der opstår.

Visionen om den kommende bog og skriftens kalden har fået mig til at stoppe op og se på min praksis i det kreative værksted.

Mit kreative arbejde skal være funderet i glæde. Og dér har pligtopfyldenhed intet at gøre!

Så langt så godt!

I de 6 – 7 uger, der er gået med at begynde at lære leret og den verden at kende, har jeg drejet en hel del. Der er kommet mange brugsting ud af det og en mærkbar og synlig begyndende læring og forståelse for drejningens kunst. Lige nu handler det så om at lære at glasere og dekorere.

Det handler ikke om at producere!

Samtidig med at jeg har øvet mig, har jeg produceret en masse, selvom de fleste ting endnu ikke er nået hele processen igennem, og jeg derfor ikke ved hvor mange færdige ting, der bliver resultatet af øvelserne.

Men uanset, så har jeg ikke brug for alle de brugsting! Faktisk har jeg mere end rigeligt af ting i forvejen og vil gerne have færre ting. Hvad skal jeg med leret, keramikken og alle de ting, der kommer ud af det? Det ved jeg faktisk ikke. Jeg ved kun, at det giver glæde at lære dette håndværk fra bunden, og at det på en eller anden uklar måde er godt for mig at være i denne læreproces og i den sammenhæng på keramikskolen. Det skal jeg bare, sådan er det. Men hvorfor, og hvad det skal bruges til, aner jeg ikke.

Som så mange gange før kalder skriften og den stille stemme på mig, når jeg slipper fokus på at skrive og lader noget andet få min opmærksomhed og fylde min tid.

Mine kreative udtryksformer har skiftet en del og udvidet sig gennem tiden fra maleri, tegning, collage, figurer, skulptur, foto, håndlavede bøger og bogobjekter og nu til ler og keramik. Men selvom der har været pauser indimellem, så har jeg skrevet hele vejen igennem som et parallelspor. Skriften har været min tro følgesvend og måden, jeg altid har grebet til for at udtrykke indsigter og klargøre vanskelige livsfaser, som en naturlig måde for mig at nå til klarhed og udtrykke processer på. I 3 årtier har jeg skrevet stort set dagligt.

Skriften har båret mig igennem livskriser og forandringsprocesser. Med skriften er jeg dykket ned i det dybeste indre mørke og har ransaget mit sind og er kommet igennem frigjort og lettet. Jeg er gået igennem smerte og given slip på næsten alt og på alt det, som stod i vejen for et liv i glæde, fred og kærlighed.

Jeg har skrevet mig til selverkendelse, til indsigter og til erkendelser og til vejledning om mit liv, om mine livsvalg og om de forandringer, der var nødvendige at foretage på min vej tilbage til mig selv og til erkendelsen af sandheden om, hvad jeg er.

Og lige nu er der dømt pause i det kreative værksted for at give skriften mere plads for at komme helt ind i skriftens lyse og glædesfyldte rum og i sindets fylde.

Dette indlæg blev udgivet i I skriveværkstedet, Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

4 svar til skrivedag

  1. 1annemarie siger:

    Det har jeg ventet på.

  2. ilsearanti siger:

    Det glæder jeg mig til.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s