“skriften på væggen” … og tanker om støj og stilhed i kreative udtryk

Her til morgen har jeg lavet endnu 2 keramiske notater til den væginstallation, der skal indgå i serien “Skriften på væggen”.

14 keramiske notater har jeg nu lavet, men 1 er allerede gået i stykker inden første brænding, derfor har jeg lavet endnu 2 stykker. Forhåbentlig klarer 12 stykker at komme hele processen igennem i hel tilstand.

Tanken er, at installationen skal bestå af 12 keramiske notater, der hænger ned fra en gren fundet på stranden.

Her til morgen blev noget pludselig helt klart for mig. Jeg scrollede ned over en side på Facebook, hvor vi er en masse kunstnere fra hele verden, der deler fotos af vort arbejde og vore kreative rum med hinanden. Der var fotos af nogle art journals med farvestrålende sider  sammensat af mange forskellige papirtyper fyldt med forskellige former.

Pludselig gik det op for mig, hvorfor jeg ikke laver noget sådan selv.

Flere gange har jeg været inspireret af at se disse kreative udtryk, men når jeg er gået i gang for at prøve at lave noget i samme boldgade, er det altid blevet noget andet. Jeg har mit eget udtryk og min egen form, men det er ikke kun det.

Det, der gik op for mig er, at der for mig er meget støj i de farvestrålende og forskelligformede udtryk. Jo mere jo bedre, synes det. Udtrykket med kraftige farver har jeg arbejdet med i årevis. Der har jeg også været, men der er jeg ikke længere.

Der, hvor jeg er nu, fokuserer jeg på enkelhed og stilhed, og det kommer til udtryk i mit arbejde.

Sådan er det! Jeg udtrykker det, jeg er, og der hvor jeg er. Helt ligetil, så simpelt er det!

En klar indsigt lige fra morgenstunden, der har været lige foran min næse meget længe, uden at jeg har set det så klart som nu.