at vælge fokus på ja eller nej i et valg … en tekst

At vælge at fokusere på jaet eller nejet i et valg

Birk og bøg er sprunget ud. Eg venter som altid til senere. Poplerne venter også lidt endnu, til gengæld er deres kroner vinrøde af lange blomsterrakler, som de begynder at slippe og pynte skovstien med.

Solen har vækket sommerfuglene og kaldt dem ud til leg. To dagpåfugleøjer danser synkront i luften. Jeg sætter mig i læ for blæsten, og sommerfuglene flyver omkring mig så tæt, at de næsten rører mit ansigt. De danser omkring hinanden og flyver i store buer ud over havet og ind igen og ind mod kanten af skoven. De flyver lavt mod jorden og højt mod himlen. Hele tiden i synkron dans i luften. Og indimellem flyver de i hver sin retning, inden de mødes igen i leg.

Ravnen passer som altid sit område med cirklende flugt over træerne, mens den lader sin hæse stemme lyde gennem skoven.

Skoven giver læ for blæsten, og solen varmer rummet mellem træerne op, som var det en sommerdag. Men det er kun den første dag i maj.

Jeg er faldet ud af fordybelsen. Noget derude fra verden kom og forstyrrede fordybelsen. Jeg går her i skoven for at prøve at gå mig tilbage til indadvendtheden.

Sommerfuglene hvirvler omkring mig og minder mig om, at sommerfugle flyver synkront sammen for en stund, hvorefter de flyver hver for sig igen. Som en bølgebevægelse der stiger og falder for så at stige og falde igen.

Jeg har truffet et valg om ikke at lave nogen ydre aftaler de næste to uger. Jeg har truffet et valg om, at de næste to uger skal være et frirum til fordybelse. Til at skrive i. Til at arbejde i. Til at vende tilbage til det kreative værksted i. Til at tænke i. Til at forberede i.

Der er så meget, der skal forberedes og gøres de næste 3 måneder. Snart bliver tiden optaget af aftaler og praktiske gøremål.

Men lige nu skal der skabes rum til ro og fordybelse et stykke tid.

Inden jeg når frem til dette valg, må jeg kigge på den stemme i mig, der sætter spørgsmålstegn ved, om jeg har lov til prioritere sådan. Om jeg har lov i forhold til andre. Og jeg må se på den ydre stemme, der taler om nejet som stærkere end jaet. Jeg kigger på, om jeg har lov til at være mig selv. Om jeg har lov til at sige ja til mig selv. Ja til det, der er min opgave, når det samtidig rummer et nej til noget andet.

Bare det at spørge, om jeg har lov, fortæller, at jeg lytter til en forkert stemme.

Der er altid et ja og et nej at vælge imellem. At prioritere og fokusere rummer at vælge noget fra. At sige ja og vælge noget til rummer altid i sig at sige nej til noget andet. Spørgsmålet er, om jeg vil fokusere på jaet eller nejet, når jeg træffer et valg.

Jeg går hjem til huset ved havet, sætter mig ved computeren og skriver mig tilbage til indadvendtheden med denne tekst.

Jeg vil skrive, og det kræver ro og rum til indadvendthed og fordybelse. Det er, hvad jeg siger ja til.

Dette indlæg blev udgivet i Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

2 svar til at vælge fokus på ja eller nej i et valg … en tekst

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s