i det kreative værksted

Efter flere måneder med fokus på at lære arbejdet med ler er det nu blevet tid til at skifte gear til arbejdet med mixed media i det kreative værksted.

På keramikskolen venter de sidste ting, der næste mandag aften skal gøres færdig med glasering til sidste brænding, inden afslutningen hvor vi skal prøve at arbejde med rakubrænding de sidste to mødegange.

I dag er jeg gået i gang med at skifte kreativt fokus og varme op ved arbejdsbordet. De sidste 5 træplader i 40 x 40 skal have grunding med gesso, inden jeg skal male på dem. Tanken er, at to måske tre plader skal udgøre en ny ophængning over sofaen i stuen som en del af forandringen til et lysere og lettere look.

Min fornemmelse er, at det, jeg vil lave på disse plader, bliver en del af serien “Skriften på væggen”. Altså mixed media med tekst.

En del af det, der venter på keramikskolen, er alle de små keramiske notater, der skal blive til en installation til udstillingen til at hænge på væggen. De skal alle glaseres næste mandag, så jeg har lidt tid til at finde ud af, hvilket endeligt udtryk de skal have. Så meget som man nu kan styre glasering og dermed det endelige udtryk.

Jeg er trådt ind i inspirationens åbne rum, hvor jeg arbejder, mens jeg venter på, at form, indhold og udtryk i det, jeg skal i gang med, bliver klart for mig.

En del af det arbejde, der venter på mig, er færdiggørelse af værker og forberedelse til den kommende udstilling i Galleri St. Helene i Tisvildeleje den første uge af juli.


Dette indlæg blev udgivet i I det kreative værksted. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s