et glimt af mit hverdagsliv

Langsomt er jeg i gang med at blive klar på, hvordan det nye 3-delte billede til stuen over sofaen skal være. Det skal være lyst, enkelt og fint.

I æsken med mine ark med håndstøbt papir fik jeg i går øje på nogle ark med indstøbte lilla tulipaner. Tørringsprocessen af blomsterne og derefter indstøbningen har forandret blomsterbladenes farve fra lilla til blålig. Og det er den farve, der skal være i det lyse, hvide.

Jeg har vekslet lidt mellem, om billedet skal bestå af 2 eller 3 træplader, og jeg tror, det ender med 3. Så det igen bliver en triptykon. Et 3-fløjet billede. Og dette 3-delte billeder kommer til at bestå af 3 bemalede træplader i 40 x 40. Hvad de skal hænges op i, har jeg ikke fundet ud af. Måske en gren fundet på stranden? Måske en jernstang?

Billedet og jeg befinder os stadig i det lidt uklare rum, hvor det endelige ikke er blevet helt klart og bevidst. Jeg lægger træpladerne ned på gulvet og prøver mig lidt frem med at nå til det lyse, lette og enkle udtryk.


Udover mit kreative arbejde er mit hverdagsliv som bekendt også præget af naturens nærhed.

Masser af gange har jeg delt min begejstring og taknemmelighed over at bo i huset ved havet og på dette sted på Samsø. Navnet på bloggen “For enden af regnbuen” kommer herfra. Dette sted og mit liv, som det er, er sandelig en gave og en skat for mig.

Næsten daglig ser jeg rådyr i min have eller uden for den, og ofte kan jeg høre havets rytmiske susen i haven eller ind ad soveværelsesvinduet om natten.

I går var lyden fra bølgerne, der slog ind mod kysten fra øst, meget tydelig. Jeg elsker at kunne høre havet i min have. Og da jeg var derude i går sidst på eftermiddagen, opdagede jeg, at der var fint besøg i nabohaven. En dådyrbuk med flot gevir og to andre var på besøg nogle få meter fra min grund. Jeg skyndte mig ind efter kameraet og med zoom fik jeg taget en del fotos.

Dådyr er ikke så sky som rådyrene er. De så jeg stod frit fremme og fotograferede dem. De kiggede nysgerrigt på mig, og især bukken med gevir holdt øje med mig. Han afgjorde, hvor længe de skulle blive der, og hvornår jeg kom for tæt på, så de skulle løbe mod skoven.


 

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv, I det kreative værksted, Samsø. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s