ikke mere bøvl og bullshit … en tekst

Ikke mere bøvl og bullshit!

Dagen er stille og mild med et velgørende afdæmpet lys gennem det tynde skydække.

Pauser opstår i skriveværkstedet, som livet og praktiske gøremål fylder ud.

Livet simrer med indsigter og hop i bevidstheden. Hop fra mørke til lys. Hop fra uro til fred. Hop fra vildfarelse til sandhedens ro. Hop fra bøvl til latter.

En fase med tilbagetrækning og tanker om adskillelse synes at opløse sig som dug for solen. En opløsning, der lader det fejlagtige svinde bort fra sindet. Ud af sind og ud af syne. Som om det aldrig har været her. Som om det aldrig har eksisteret. Hvad det heller ikke virkeligt har. Det var blot nogle forvildede tanker. Om mig selv. Om andre. Om verden.

En tavle viskes ren i sindet, og det er igen en ny dag og en ny begyndelse.

Alting har været trukket tilbage som i en venten og et tilbageholdt åndedrag. Alting har ventet på denne dag. Ikke en dag i kalenderen men en dag i sindet. Den dag, hvor tanken kom: Ikke mere bøvl og bullshit!

Tanken var som en bærebølge, der lod havet skylle ind over sindet med rensende strømme og indsigters løft.

Tanken var, som når en boble brister og forsvinder som luft, der flyder ud i intetheden for aldrig at vende tilbage.

Ikke mere bøvl og bullshit!

Ikke mere tro, at jeg er og kan være mig selv nok!

Ikke mere tro, at tilbagetrækning er svaret på det spørgsmål, som jeg end ikke har kunnet finde ud af at stille. For hvad er det egentlig for et spørgsmål, som opløsningen og frisættelsen er svar på?

Hvem er jeg? Hvad er jeg?

Er det spørgsmålet? Og i så fald hvad er svaret?

Jeg er et os! Jeg er et vi!

Indadvendtheden rummer svaret, men tilbagetrækningen kan føre længere ind i jeg og væk fra viet!

Vejen går indad for at finde viet i jeget. Bag jeget. Bag oplevelsen af at være et jeg.

Rejsen tilbage til mig selv har været og er stadig en rejse indad. Men destinationen er ikke ”mig” i betydningen ”jeg”.

Destinationen er Selv. Det Selv vi deler og er fælles om. Det Selv som eksisterer bag individualiteten, personen, jeget. Det Selv som er over og fri af verden, formen og følelserne.

Det Selv, hvorfra indsigters vished strømmer fra sandhedens kilde. Det Selv, som er sandheden og den virkelige virkelighed.

Det Selv, som er et vi, et os, uden et jeg og et du, en helhed uden dele. Uden adskillelse i dele. En enhed, som vi ikke kan forstå fra vort perspektiv som et individ blandt et utal af andre individer.

Rejsen tilbage til mig selv går indad til et vi via genkendelse af en anden og andre som en del af mig selv.

Jeg møder mig selv i en anden. I enhver anden. Hvis jeg mærker ordentligt efter. Bag personen og fremtrædelsesformen genkender jeg det fælles i os. I den anden.

Ikke mere bøvl og bullshit ved at fokusere på forskelle og fejltagelser. Det fører intet godt med sig. For hvad godt er der ved bøvl og bullshit?

Alt afhænger af øjnene, der ser, og ørerne, der hører.

Altså må jeg åbne mine indre øjne og spidse mine indre ører. For det handler om at se og lytte med hjertet. Og se og høre hjertet. I den anden.

Sådan søster, vågn op! Ikke mere bøvl og bullshit!

Kan du høre den indre lethed og latter i dette budskab?

Latteren runger i mit sind.

Sikke dog en masse bøvl og bullshit jeg har lavet for mig selv.

Der er ikke andet svar på det end en høj og befriet latter.

 

Dette indlæg blev udgivet i Tanker om ..., Tekst, I skriveværkstedet. Bogmærk permalinket.

2 svar til ikke mere bøvl og bullshit … en tekst

  1. Kristina siger:

    Tilgitt fra hva…å være menneske …

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s