stille dag … notat fra stilheden


I dag er stille dag.

Stilledagen føles som søndag. Men er det ikke. Det er en dag, jeg har hevet ud af kalenderen og sat fri som en foldet båd, der sættes på vandets overflade for at lade den flyde med strømmen.

Det er sådan en dag i dag.

En dag, der er foldet af stilhed og fordybelse som blødt, hvidt papir, sirligt og fint, og sat på overfladen af sindets dybde og nu vugger stille afsted med en usynlig strøm. Uden plan. Uden sejl. Men med en indre, stille, ordløs navigation.

Et skydække lægger et blødt lys over dagen.

Udenfor er maj i fuldt flor.

Æbletræer står med et brus af blomster i hvidt og sartrosa i en fuldt udsprunget, saftiggrøn verden.

Haven er et dufthav af syren fra de lilla blomsterklaser, der endnu kun er delvist udfoldede.

Dagen flyder på et indadvendt og grænseløst hav, hvor tanker og inspiration flyder op til overfladen og brister som iltbobler i vand. Inspirationens ilt, der opliver sindet med lethed og luft at flyve i.

Æbleblomsten er som den stille dags duven på sindets havoverflade. Sart og stærk. Smuk og stille.

Den bærer i sig mulighed for liv og frugtsætning.

Som den stille stemme tilbyder inspiration, vejledning og visdom og tålmodigt venter på, at jeg lytter og tager imod, således åbner æbleblomsten sig og venter på bien. Som bien der suger nektar af æbleblomstens dyb og omdanner det til honning og næring til biernes fællesskab, lytter jeg til og modtager den stille stemmes inspiration fra sindets dybde.

Mælkebøtternes gule blomster har også haft besøg af bierne, da de vågnede og fløj ud af deres vinterhi. Mælkebøtteblomsterne har nu forvandlet sig til hvide, transparente stjernekugler. Den lette vind leger med kuglerne. De tager imod vinden, der løfter dem op og bærer dem i luften. De slipper hinanden og flyver med vinden, indtil de lander et nyt sted. Tilsyneladende hver sit sted.

Hvert eneste flyvende frø er som et hologram af den hele mælkebøtte. Som den indre, uforanderlige splint i ethvert menneske er et hologram af den helhed, vi er og rummer.

Dagen flyder på det stille sind som en båd af papir fyldt med æbleblomster og mælkebøttefrø.

I dag er stille dag.

Dette indlæg blev udgivet i Tanker om ..., Tekst, I skriveværkstedet. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s