kommunikation, kunst og kærlighed … en tekst


Kommunikation, kunst og kærlighed

Mit liv er kendetegnet ved et livslangt kærlighedsforhold, der har fulgt mig og båret mig igennem livets mange foranderligheder i relationer og livsomstændigheder.

Dette kærlighedsforhold er vejen, jeg går på, det er luften, jeg indånder, det er formen jeg udtrykker mig igennem.

Det er kærligheden til og i kommunikation og kunst.

Gennem kommunikation møder jeg et andet menneske. Gennem kommunikation får jeg forbindelse med et andet menneske. Gennem kommunikation forstår jeg den anden og mig selv i det møde, som kommunikation er.

Kommunikation har mange kanaler i denne verden udover den direkte gennem sindet. Vi mødes i et blik. I et knus. I et favntag. I en samtale. Vi mødes i at dele og være i feltet, hvor der ikke er forskel på at give og modtage.

Vi rækker ud mod hinanden med kroppen som redskab med ord, berøring, blikke, mimik og gestikuleren.

Vi taler og lytter. Vi skriver og læser. Vi ser og vi svarer.

Jeg elsker åbne, dybe og fortrolige samtaler en til en. Det er det kit, der for mig binder en relation sammen. Det er ønsket om at dele tanker. Det er tilliden til at blive modtaget, set og hørt. Det er ønsket om at se, høre, tage imod, rumme og favne den anden.

Kommunikation og ønsket om at dele på mange planer er kittet i en relation, der bygger sit fundament på kærlighed, for mig at se.

Også kunst er kommunikation.

Kunst er en kommunikationsform hvorigennem kunstneren kan udtrykke et indhold og et budskab til modtagere i verden.

Kommunikation er min måde at være i verden på. Og kunst er en af måderne at kommunikere i og med verden på.

Det er naturligt for mig at kommunikere, dele og udtrykke mig i ord og billeder. Det er naturligt for mig at dele mine tanker med andre. Og det gør jeg både i det talte og skrevne ord og i billeder og form.

Det er naturligt for os alle at kommunikere. Vi gør det hele tiden. I ord og handlinger, bevidst eller ubevidst. Vi kommunikerer med alt, hvad vi gør og udtrykker, både til os selv og til andre.

Vi hænger sammen med hinanden, uanset om vi vil det eller ej, og uanset om vi er bevidste om det eller ej.

Vi kan ikke være uafhængige af hinanden eller undlade at forholde os til hinanden.

Selv eneboeren i en hule på et bjerg forholder sig til os andre i sit valg af at være isoleret fra os som eneboer.

Kommunikation og kunst er mit livslange kærlighedsforhold i verden. Og det kommer til udtryk på flere måder.

I mange år var jeg modtageren af andres kunst. Jeg læste en masse, studerede litteratur og så på kunst.

Hver bog og hvert møde med et kunstværk er en kommunikation mellem mig og værket og mellem mig og forfatteren eller kunstneren bag.

På et tidspunkt begyndte et indre kald i mig. Kaldet til selv at skrive kom først. Dernæst kom kaldet til at udtrykke mig i form og billede.

Da jeg først besvarede kaldet og begyndte at skrive og senere at tegne og male, blev jeg bevidst om det indre kærlighedsforhold, som har været min livspartner lige siden.

Evnen til at udtrykke mig i ord og billeder var det eneste, der blev tilbage, da jeg i en årrække mistede min funktionsevne på alle områder som en del af den omkalfatring af mit liv, som jeg var igennem for år tilbage.

Evnen til at udtrykke mig i ord og billeder blev hos mig og bar mig igennem ild og vand og nedsmeltning, indtil jeg rejste mig som Fugl Fønix af asken i et helt nyt og på alle måder anderledes liv.

Evnen til at udtrykke mig i ord og billeder er de redskaber, der er givet mig til den livsopgave, der er min. En opgave der helt fundamentalt handler om kommunikation. Om at være budbringer.

Og lige som alle andre kommunikerer og underviser jeg i alt, hvad jeg gør. Vi kommunikerer og underviser i måden vi lever vores liv. I det vi tror på, og i de valg og prioriteringer vi foretager i vores liv. I det vi er optaget af og bruger vores liv på. I det vi udtrykker i ord og handlinger, relationer og omstændigheder.

Min livsopgave og de redskaber, jeg er givet til at løse den med, er som et kærlighedsforhold. Det er med mig og i min bevidsthed altid. Jeg er givet dette, fordi det passer til min naturlige måde at være og udtrykke mig på.

Jeg elsker at skrive og udtrykke et indhold i tekst og andre kreative former. Jeg elsker at tage imod inspiration og at lade mig lede i det kreative arbejde i ord, billede og form. Det er som at være en fisk i vandet. Og ligesom fisken får jeg åndenød, når jeg kommer væk fra mit naturlige element.

Da jeg bad bønnen: ”Før mig til vejen brolagt med glæde” en augustdag i 1999 og mærkede dybt i mig, at bønnen var blevet hørt og ville blive besvaret ved at det ville ske, da sagde jeg ja til min livsopgave uden at være bevidst om, at det var det, jeg gjorde. Jeg var blot bevidst om, at noget helt afgørende og uafvendeligt var sket. 3 uger efter begyndte nedbrydningen af det liv, jeg havde levet indtil dette tidspunkt, og den totale omkalfatring af mit liv, der varede i mange år, begyndte.

Bønnen blev hørt og besvaret, og efter en mangeårig intens indre og ydre forandringsproces nåede jeg frem til vejen brolagt med glæde og min livsopgave, som allerede var i gang med processen. Og det er her på vejen brolagt med glæde, jeg er lige nu og skriver fra. Og det er min livsopgave, jeg er i gang med lige nu med det, jeg skriver.

Undervejs i processen med at komme hertil er mennesker og relationer forsvundet ud af mit liv. Nogle er kommet og forsvundet igen. Andre er kommet til og er her stadig. Vi følges ad så længe, det giver mening og er befordrende for hver vores proces på vejen hjem.

I modsætning til tidligere er det ikke længere personer og relationer, der er fundamentet i mit liv. Eller én særlig person og ét særligt forhold.

Det kærlighedsforhold, der er fundamentet på vejen brolagt med glæde, er af indre karakter. Det er kærlighedsforholdet til min Skaber, Giver og Opretholder. Og det er kærlighedsforholdet til min livsopgave, hvorigennem jeg kan udtrykke det og den, jeg virkelig er.

Kommunikation, kunst og kærlighed er et og det samme i mit liv og i min opgave. Det har samme udspring, samme kilde og samme formål.

Dette indlæg blev udgivet i I skriveværkstedet, Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s