om at åbne sindet … en tekst

Om at åbne sindet

Et par dage er gået uden, jeg har skrevet en tekst til bogen med notater fra stilheden, og jeg mærker et savn stige op til bevidstheden som en iltboble, der brister og slipper sit indhold. Jeg svarer på kaldet og sætter mig ned og skriver.

I nogen tid har jeg genlæst ”The Sound of Paper”. En af Julia Camerons mange bøger om at skrive og være kunstner. Bøger med inspiration til at komme i gang eller komme i gang igen og holde det kunstneriske arbejde i gang.

At læse hendes bøger har været som at have en skriveven, en ven at dele det med at have et skrivende og kreativt liv. En ven, som kender det hele fra sig selv, fordi hun lever et liv, der ligner mit ved at være centreret om at skrive og udtrykke sig kreativt.

Men nu hvor jeg er begyndt også at genlæse ”Walking in this World”, kan jeg mærke, at jeg er mæt af at læse hendes tekster med fokus på at finde tillid til at skrive og om at have brug for støtte til at skrive. At læse hendes bøger har den senere tid tiltagende været som at høre en stemme fra fortiden, der taler til en, jeg var en gang, mens jeg for længst er nået et helt andet sted hen på min vej. At blive ved med at læse hendes bøger er at blive i et gammelt tankespor.

Jeg har ikke længere brug for at læse mig til inspiration.

Jeg har ikke længere brug for at blive skubbet og holdt til ilden til at forpligte mig. Jeg har forpligtet mig til min opgave. Og jeg er i gang med den og har været det meget længe.

Efter at have studeret og arbejdet med ”Et kursus i mirakler”, et spirituelt selvstudium om at komme fri af illusioner og tilbage til sandheden, og efter at have læst i bogen næsten dagligt siden sommeren 2008, har jeg et stykke tid mærket, at jeg lige nu har brug for en pause. En pause i forhold til dagligt at læse i Kurset. Kurset er med mig altid via mit fokus og den indre vejledning jeg modtager. Men jeg har ikke brug for at læse dagligt.

Jeg skal leve Kursets budskab. Jeg skal praktisere det i levet liv. Det er her, hvor jeg er på vejen lige nu.

Just do it!

Bare gør det! Hvad end dét så er. Bare gør det. Praktiser, MEN ved at lytte til og følge den indre stille stemmes vejledning.

Lige nu har jeg fokus på at tage mit Selv ind. Det Selv jeg og vi virkeligt er.

Min og vores sande identitet hinsides verden tager jeg til mig. I accept og taknemmelighed.

Det er, hvad mit fokus er på, og det som jeg dermed giver næring til at løfte og flyde ud over min hele verden.

Lige nu har jeg ikke brug for at læse hverken det ene eller det andet men kun for at være åben. Åben for den indre vejledning. Åben for hvad jeg skal gøre og ikke gøre og hvornår.

Det handler om at leve i åbenhed uden planlægning. Om at være opmærksom og lytte. Om at lægge læsning til side og bare være og lytte i stedet.

Nogen gange skal der en pause til. En pause hvor alt bundfælder sig, og der forberedes et løft til et højere niveau. En pause, hvor man hopper nogle trin højere op ad stigen på vejen tilbage. Det sker lige nu uden min bevidste deltagelse. Jeg kan bare mærke det. Min opgave er at være stille og åben.

Der er ikke mere at læse lige nu. Der er ikke mere at gøre. Udover at lytte, dele og skrive.

Min opgave rummer altid 2 elementer. Livet og formidlingen.

Livet er min vej. Den stille indsigts og glædes vej. Og formidlingen er at dele vejen, indsigterne og glæden med andre.

Det har jeg sat ord på og delt mange gange. Og hver gang jeg fortæller det, fortæller jeg det også til mig selv.

I alt, hvad vi siger og gør, fortæller vi os selv og andre noget om os selv. Vi viser vort selvbillede til os selv og til andre. Og det, vi viser andre, viser vi os selv.

At undervise er at vise.

Det vi tror om andre, tror vi om os selv, men vi ser det udenfor os selv ovre hos en anden eller hos flere andre.

Og den måde vi er sammen med andre på, det vi tænker, siger og gør, fortæller både os selv og andre, hvad vi tror om os selv.

En gang imellem må tavlen tørres ren. Alt, hvad jeg har troet på om mig selv, om andre og om verden, må jeg slette af min indre tavle.

Det er, hvad denne pause handler om. Den indre tavle tørres ren.

Når sindets tavle er tørret ren, bliver sindet rent, modtageligt og åbent. For sandheden.

Dette indlæg blev udgivet i I skriveværkstedet, Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s