stilhed og morgendug

Stilhed og mildhed omslutter mig, da jeg dukker op af nattens søvn til bevidsthedens overflade.

Urets visere viser, at det er tidligt morgen.

Jeg vender mig om på den anden side og lader mig synke helt ind i stilheden.

Indadvendt og fordybet i stilhedens uendelige ro og fred.

Lykkeligt bevidst om at være omsluttet af fred og kærlighed.

Lykkeligt bevidst om at være omsluttet, båret og beskyttet.

Disse stille morgener så fyldt med mildhed og ro.

Jeg tænker på, at det meste af min tid lever jeg i det, som mennesker søger, når de tager på retreats. Væk fra hverdagen. Væk fra verdens tummel.

Denne stille, kontemplative flyden i indadvendthedens kærlighedshav.

Jeg prøver at sætte ord på det ordløse, på det som er hinsides ord og verden og krop.

Er det overhovedet muligt at dele og formidle denne tilstand og oplevelse med andre, medmindre de har været der selv?

Jeg tænker på, at jeg nu lever størstedelen af mit liv på retreat. Tilbagetrukket fra verden, indadvendt og stille. Fordybet. I alenehedens fryd og fylde. Her er godt at være. Her hviler jeg. Her ér jeg. Bare ér. Bare væren.

I en times tid ligger jeg der i indre fordybelse, inden jeg står op til en ydre verden, der er lun, stille og pyntet med morgendug.


Dette indlæg blev udgivet i Tanker om ..., Hverdagsliv. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s