fra støj til stilhed … en tekst og en maleproces

Fra støj til stilhed

Verden vågner tidligt efter ferien. Endnu før klokken 5. Den suser afsted på syngende bildæk mod asfalt.

Lyden passerer igennem skovens stilhed, hvis konstante undertone ikke påvirkes af den tidlige morgenstøj.

Det er mandag. Den første dag efter sommerens store, fælles ferietid.

Jeg vender mig om på den anden side og synker tilbage i søvnens hvile.

Det er hviletid for mig. En tiltrængt hviletid efter lang tids mange nødvendige gøremål og fokus på den ydre verdens forpligtelser med tilsidesættelse af fordybelsen og det kreative arbejde. Forpligtelser som jeg denne sommer igen har ladet mig binde til. Modstræbende men som var jeg bundet til en indre bøje i uroens åbne hav.

Allerede ved sommerens frisættelse sidste år kom fristelsen til igen at binde mig til forpligtelse og afgivelse af mit sted, mit rum og min frihed til fordybelse endnu en sommer. Netop som tanken om ikke at have endnu en sommer af den slags var fremme i min bevidsthed.

Uanset træthed efter tyngden af sommerens bundethed gav jeg efter for fristelsen og bandt mig til endnu en sommer. Denne sommer som nu er ved at gå på hæld.

Tidshjulet er drejet en omgang fra sommer til sommer. Sidste års træthed efter sommerens forpligtelser og bundethed er i år blevet forøget til regulær udmattelse. En tung udmattelse, der sætter alting i stå.

Udadvendthed og forholden mig til verden forøger blot udmattelsen. Det eneste, der letter på tyngden og følelsen af overfyldthed er stilhed, indadvendthed og fordybelse.

Løsningen er at gå fra støj til stilhed.

Sammen med indtrædelsen af udmattelsen og tanken ”ikke en sommer mere som denne” kommer endnu en gang fristelsen til at binde mig for den kommende sommer. Til næste år!

Først falder jeg for fristelsen og giver mit tilsagn og skyder tanken om frihed til side.

Udmattelsen tager til, trykker kroppen til jorden, tømt for kræfter og energi og lægger den ned. Og bevidstheden er som en computer, der ikke har kapacitet til at behandle flere indgående informationer af nogen ydre art. Udmattelsens budskab er så massivt, at jeg ikke længere kan overhøre, at det er der, bagved udmattelsen.

Jeg beder om hjælp til at se, hvad det er, der fremkalder denne udmattelse.

Ikke en sommer mere som denne!

Tanken står i bevidstheden igen og er ikke til at feje væk af tanker om frygt for økonomien og om fordele ved udbyttet af forpligtelserne.

Visionen af en anderledes og fri sommer med plads til fordybelse og glæde træder frem i bevidstheden med tiltagende vægt og lysende klarhed.

Det står mere og mere klart, at tilsagnet om næste år må trækkes tilbage.

Ikke en sommer mere som denne og flere andre før den.

Læg ikke planer langt ud i fremtiden, til næste år, og bind dig til, at du bør holde dem, uanset hvad!

Den stille stemme taler i mit indre. Udmattelsen har skærpet min opmærksomhed og villighed til at lytte.

Jeg indser, at jeg med mine langsigtede planer har stillet mig i vejen for andre og bedre planer.

Fristelsen har korresponderet med en uerkendt frygt for ikke at have nok. En frygt for at komme til at mangle noget. Og ved at lade den styre mine beslutninger og planer har jeg blokeret for at blive vejledt til løsninger, jeg ikke selv har overblik eller visdom til at finde.

Jeg har bedt om hjælp til at se, hvad udmattelsen skal fortælle mig. Hvad dens skjulte årsag er.

Nu stopper jeg helt op og lytter.

Tanken om en hel og fri sommer hjemme til mig selv, som jævnligt er dukket op fyldt med lysende glæde, har jeg hver gang skubbet til side, fordi jeg ikke mente, at jeg havde lov til at få det!

Den stille stemme har talt til mig flere gange om, hvor glæden og energien er for mig, men jeg har skubbet det væk og bildt mig ind, at jeg vidste, hvad jeg havde brug for og var nødt til.

Ordene, har lov til, bør og være nødt til er gledet upåagtet forbi min opmærksomhed, og jeg hørte ikke alarmklokkerne ringe, når jeg tænkte dem.

Da jeg endelig erkender det og handler ved at trække tilsagnet tilbage, falder der helt ro på og den indre fred indfinder sig igen. Væk er forestillingen om og frygten for at komme til at mangle noget ved denne beslutning, og det erstattes med vished om, at der bliver sørget for mig, og at der altid er blevet sørget for mig på bedste måde. Når blot jeg træder tilbage og ikke stiller mig i vejen og tror, at jeg selv ved bedst.

Jeg husker igen, at det som den stille stemme vejleder mig til, altid kan klares ubesværet og uden anstrengelse og uden efterfølgende træthed og udmattelse. Tværtimod bringer det fred, glæde og energi.

Altså har jeg flere somre i træk lyttet til en forkert stemme og til en fejlagtig begrundelse. Jeg har helt enkelt taget beslutninger på andres mening og mit eget, fejlagtige og ubevidste grundlag. Nemlig forestillingen om og troen på mangel.

Erkendelserne ophæver ikke udmattelsen, det gør et ændret fokus og en ændret retning. Afhjælpning af udmattelsen handler om at give mig selv rum og plads til at trække mig tilbage fra det ydre og ind i det indre.

At gå fra støj til stilhed.

Og trin på denne ændring af retning er at genoptage det kreative arbejde.

At gå i gang med maleriet, der har kaldt på mig nogle uger. Og at genoptage at skrive, at skrive notater fra stilheden. Som denne tekst.

Jeg er gået i gang med at male på det lærred, som jeg forberedte, da kaldet til at male meldte sig. Jeg følger inspirationen til at fylde fladen med farver som grund og derefter male og spartle lag på lag af hvid farve ovenpå. Og i maleprocessen ser jeg pludselig, at jeg maler fra støj til stilhed, præcis som den forandrende livsproces jeg er midt i.

Maleri “Fra støj til stilhed” på vej …

En bund af stærke farver = støj


Lag på lag af hvid farve = stilhed


Dette indlæg blev udgivet i I det kreative værksted, I skriveværkstedet, Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

4 svar til fra støj til stilhed … en tekst og en maleproces

  1. 1annemarie siger:

    Jeg bliver selv helt lettet af at læse det du skriver Ilse. Det er god læsning.
    Og selvfølgelig en helt rigtig beslutning. – beslutningen om FRIHED.

  2. Kari jacobsen siger:

    Har kommet over din blogg,du skriver så ufattelig bra.du treffer rett i nerven på hva mange tenker.tusen takk for at du deler med oss andre.med vennlig hilsen Kari.

    • ilsearanti siger:

      Kære Kari.
      Velkommen på min blog og mange tak for din kommentar. Det glæder mig altid at høre, når det jeg skriver vækker genklang hos andre.
      Venlig hilsen
      Ilse

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s