velkommen oktober

Årshjulet har drejet en omgang, og det er igen blevet oktober og årsdagen for min flytning til huset ved havet på Samsø.

Det er igen blevet tid til fejring.

Fejring af den forandring af mit liv, der førte mig til vejen brolagt med glæde og til mit sted i verden, hvor jeg trives og er lykkeligt bevidst om, at der bliver sørget for mig på alle måder og til alle tider.

Før i tiden kaldte jeg oktober måned for min skæbnemåned. Fordi mange afgørende begivenheder i processen, der førte mig på rette vej, skete i oktober måned. Begivenheder, der fremkaldte sammenbrud, opbrud, gennembrud og nybrud i mit liv.

Hver eneste dag i de 14 år, der nu er gået i huset ved havet, har jeg været dybt taknemmelig for at være blevet ført til dette sted og over, at jeg er blevet givet det som mit sted i verden.


Processen hertil viste mig, at der er al mulig grund til at have tillid og at være glad, for jeg er blevet givet et liv, som rummer så megen fred og fryd og opfyldelse af årtiers drømme.

Her ved begyndelsen af oktober, porten til vinterens hviletid, er jeg fyldt med dyb taknemmelighed over at være lige præcis her, hvor jeg er i mit liv.

Taknemmelig over alle de indsigter og erkendelser som min vej har givet mig.

Taknemmelig over så megen frisættelse af bånd og bindinger, som jeg har begrænset mig selv med gennem livet.

Taknemmelig over så megen vished og så megen glæde, fred og kærlighed, der er i mit liv.

Taknemmelighed

på vejen brolagt med glæde

på vejen tilbage til mig selv og kærligheden

der er et og det samme 

på vejen hjem

 

Dette indlæg blev udgivet i Samsø, Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s