jeg er faldet i gryden … igen

… altså i gryden med lækkert garn og strikkepinde.

Det ene strikkeprojekt efter det andet glider gennem mine fingre og strikkepinde for tiden. Sådan er det i perioder, hvorefter det glider helt ud af min bevidsthed et stykke tid, måske år, inden det dukker op igen.

Efter en længere pause er det blevet sådan en periode igen. Altså en periode med lækkert garn, der glider over strikkepindene, mens jeg sidder indadvendt og er tanketom eller lader tankerne flyde, eller hører radio, ser en film eller lader noget andet optage bevidstheden, mens hænderne arbejder.

I går modtog jeg igen en pakke med lækkert garn, og selvom jeg allerede har et strikkeprojekt i gang, kunne jeg ikke nære mig for at begynde på endnu et for lige at finde maskeantallet og mærke, hvordan det vil blive. Jeg strikker altid uden opskrift, så jeg skal finde ud af, hvordan jeg begynder, og så glider det bare afsted derfra.

En lang cardigan har jeg tænkt mig. I perlestrik af det blødeste bløde sandfarvet merinould og pudderfarvet mohair. Og opstarten viser, at det netop bliver så lækkert og blødt og varmt, som jeg havde forestillet mig. Vinteren nærmer sig, og cardiganen må gerne kunne bruges, når køligheden indfinder sig, selvom jeg ikke kan sige, at jeg mangler varmt strik. Tværtimod har jeg i stakkevis af hjemmegjort varmt strik. Men mit indre skift fra varme farver til lyse naturfarver kommer også til udtryk her.


Det andet igangværende strikkeprojekt, som jeg slappede af med ovre i skoven, er en bluse i blød cremehvid bomuld med 10% kashmir. Måske kommer den til at vente lidt med at blive færdig.


Mens jeg var i skoven, gjorde jeg et stort, tykt og meget langstrakt strikkeprojekt helt færdigt. En jakke til vennen i skoven der har været flere år undervejs. Inspirationen til designet fik vi i et butiksvindue i Tirano i Italien for nogle år siden. Jakken nåede, som vennen ønskede det, at blive færdig til hans fødselsdag, men den mangler lynlås og duffelcoatlukningen, som jeg har bedt en anden med mere ferme fingre til en symaskine om at hjælpe med.


Så var der jo også lige denne cardigan


og denne bluse


 som jeg nåede at strikke, før jeg tog over til skoven.

Når jeg sådan falder i gryden, flyver det ene strikkeprojekt fra hænderne efter det andet på ret kort tid.

Det grå efterårsvejr lige nu passer vældig godt til at sidde i sofaen i den lune stue og strikke med kaffe i koppen. Så det gør jeg så. Og mens garnet glider over pindene, er der pause i det kreative værksted og i skriveværkstedet. Tiden dertil skal nok komme igen.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s