fra støj til stilhed … maleproces i gang

Arbejdet med de to påbegyndte lærreder fortsætter.

Jeg arbejder med den samme maleproces, som jeg begyndte på i sommer, hvor jeg maler en bund af støjende kraftige farver, der bliver dækket af flere tynde lag hvid. Og i det stille, vibrerende hvide rum maler jeg et helt enkelt motiv.

I går dækkede jeg det ene lærred med kraftige blå farver, der nu er dækket med hvidt og danner rum for et hvidt stearinlys med en brændende flamme. Billedet er stadig i proces. Der skal en tekst på, når lærredet er helt tørt. Men først skal jeg se den tørre flade og vurdere om den er færdig.


Der er kommet et nyt menneske ind i mit liv. Hun er kunstner, og hun bor 5 minutter væk. Vi har meget tilfælles og er gået i gang med en kreativ udfordringsleg, hvor vi skiftes til at komme med en udfordring, som vi begge skal lave et eller andet ud fra. Rummet er helt frit og åbent både hvad angår, hvad formen af udfordringen og svaret kan være. Svaret på en udfordring kan være tekst, foto, billeder m.m., det kan være et hvilket som helst kreativt udtryk.

Skønt at møde et menneske, som man har så meget til fælles med, og som gerne vil dele og lave noget sammen. Det er jeg meget taknemmelig for.

Inspirationen til lærredet med lyset kommer faktisk fra denne kreative udvekslingsproces, som har hjulpet med at skubbe mig i gang med mit kreative arbejde igen. Lyset er en udfordring, som jeg er kommet med i form af et af mine fotos af et brændende stearinlys. Som svar på udfordringen har jeg skrevet en tekst ind på fotoet udover billedet på lærred.


Dette indlæg blev udgivet i I det kreative værksted. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.