tanker i skriveværkstedet

Mens vintersolen har taget sin lave og korte tur over himlen og sendt sit lys ind i mit skriverum, inden den forsvandt igen under horisonten, og mørket faldt på, har jeg været optaget af at læse tekster. Undervejs måtte skrivebordslampen tændes, men ellers opfattede jeg nærmest ikke, at solen forsvandt.

Jeg læser mig helt ind i teksternes tanker og forløb. Et tekstunivers med et intenst  og komprimeret indhold.  Det er indhold til eftertanke og bestemt ikke læse-let-tekster, selvom de på overfladen kan tage sig sådan ud.


Jeg læser mig ned gennem bunken af tekster og undrer mig over, at jeg igennem årene altid har opfattet, at jeg skrev alt for lidt.

Læsningen viser, at jeg faktisk har skrevet meget. Og sideløbende med skriveriet har jeg lavet så mange andre kreative ting.

Læsningen viser, at jeg igen har haft en vrangforestilling om mig selv og om, hvad jeg rent faktisk laver.

Perfektionisten, som kun anerkender det, som er 100% perfekt, har åbenbart ikke helt forladt scenen for min selvopfattelse. Hun har jævnligt slået mig i hovedet med, at jeg ikke skrev nok. Hun har kun blik for pauser og har ingen forståelse for den produktive og kreative betydning, de kan have i den kreative proces, hvor noget langsomt åbner sig.

Mens jeg læser mine egne tekster, nyder jeg sproget og den poetiske tone, de har. Og en stemme i mig stiller spørgsmålstegn ved, om det er i orden at kunne lide sit eget sprog og sine egne tekster. Har jeg lov til …?

Hvad er det mon for en stemme inde i mig, der spørger? Tja… kun egoet kan stille den slags spørgsmål, vil jeg mene.

Jeg kan godt lide de tekster, jeg har skrevet. Jeg synes, de er gode både i sprog og indhold. Det ville jo være helt absurd at dele tekster, som jeg synes er dårlige, eller at samle dem til en bog, som jeg er i gang med nu.

Tanken er absurd. Men det er egoet. Absurd i sine vrangforestillinger og domme.

Mærkeligt at jeg gennem i tiden har kunnet tro på, hvad den stemme fortalte mig. Heldigvis er jeg nu blevet bedre til at skelne mellem det sande og det falske og til at lytte til sandhedens stille stemme i mig i stedet for.

 

Dette indlæg blev udgivet i I skriveværkstedet, Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.