søndag og Samsø … og overvejelser om bloggen

Med det nye år, min nye dagsrytme og dets kreative fokus og med opgraderingen af bloggen her overvejer jeg stadig, hvordan bloggen skal udvikle sig.

I dag, da jeg var ude at gå tur i skoven og over til havet mod vest, fik jeg den tanke, at ligesom fredag skal være fotodag på bloggen, så kan søndag være Samsødag.


Gennem årene har jeg i mange indlæg delt min glæde og taknemmelighed over at bo på Samsø. Jeg glæder mig over havets nærhed, naturen, stilheden og ildsjælene på øen.


Mens jeg gik gennem skoven, hørte jeg som så ofte før ravnen snakke i området omkring deres rede. Og jeg kom til at tænke på teksten “Ravnesnak”, der indgår i den kommende bog. En tekst, der beskriver et møde med ravnen en vinterdag på en tur her i skoven.

I går blev jeg færdig med at læse mig igennem stakken af tekster til bogen. Den næste del af arbejdet bliver at lægge alle de mange tekster ind i ét samlet dokument og derigennem forme bogens kommende struktur. Dernæst skal jeg have skrevet de tekster, som endnu mangler for at det kan blive til en bog.

I dag har jeg holdt fri fra bogprojektet. I stedet har jeg gjort lidt godt for mig selv i form af at støvsuge hele huset, ordne vasketøj og andre praktiske ting, der gør mit hus lidt mere rart at være i for mig selv. Og så har jeg siddet i sofaen med kaffe fordybet i en bog. De sidste par år er jeg langsomt på vej til at genfinde min indre bogorm, der æder mig igennem bog efter bog efter bog.

Måske skulle jeg snart lave et indlæg om nogle af de bøger, jeg har læst den senere tid. Det kunne også være, at der skal være et tilbagevendende bogtema på bloggen. Jeg tænker lige højt på tasterne her og deler mine overvejelser med dig derude på den anden side af skærmen.

Du får lige teksten “Ravnesnak” som et Samsøbillede i ord og et eksempel på min glæde ved at bo helt tæt på naturen på Samsø.

Ravnesnak

Solen skinner fra en blå himmel med få drivende skyer. Luften er kold og klar, da jeg drejer ind ad stien til skoven. I lommen ligger mobiltelefonen, for jeg venter et opkald i løbet af dagen. Der ligger et par væltede træer ind over stien, der er lidt fugtig efter vinterens megen regn.

Stien drejer længere ind i skoven, og vegetationen skifter fra overvejende nåletræer til høje slanke bøgetræer. Vandhullerne i skovbunden er vokset til søer, og der er kommet flere af dem. Solen sender sine stråler skråt ned mellem træerne, der sammen med de blå kig til himlen spejler sig i vandfladerne.

En ravn kommer flyvende fra vest og lander i toppen af et træ ikke langt fra mig. Den sidder og drejer hovedet fra side til side, mens den snakker og skifter mellem forskellige tonefald.

Jeg stopper op, kommer i tanke om mobilen i lommen og tager den op for at få et foto af ravnen. Da jeg vender mig helt om mod ravnen for at fotografere den, letter den og begynder at flyve rundt over mig. Det lykkedes ikke at få et foto, og hurtigt skifter jeg til videooptagelse og prøver at følge fuglen i luften.

Ravnen flyver rundt, mens den snakker i luften. Det er tydeligt, at det er mig, den taler til. Den flyver i store cirkler og kommer hele tiden hen over mig. Da jeg begynder at gå videre ind i skoven, følger ravnen med over mig, stadigt snakkende i luften.

For år tilbage fortalte ravnen mig her i den samme skov, at ”at gå i ring er også at gå, men man kommer ingen vegne”.

I dag taler den om frihedens flyvende flugt. Den viser mig hvordan med sin legende flugt over trætoppene over mig. Den snakker og minder mig om, at vi alle har noget at dele og huske hinanden på, nemlig at være tro mod os selv og det, vi virkelig er. Og om at flyve på stærke vinger i fri flugt over frygtens og tunghedens verden.

”Løft dig op og se alting oppefra. Lad dig ikke blænde af verdens glimmer og overflade. Den er netop overflade.

Lige så dybt du har modet til at gå ned i dit ubevidste, lige så højt kan du løfte dig op over og fri af verdens tummel.

Du er fri. Flyv med mig på frihedens stærke vinger og udtryk det, du virkelig er. Sæt dig fri af verdens jordbundethed og løft dig op til himlens lethed og glæde.

Tag dette med hjem og del det med dine læsere. Mind dem om, at også de er frie til at flyve og udtrykke det, de er inderst inde.”

Da jeg når ind til den brede skovvej, der fører ud til havet, forlader ravnen mig og flyver videre over skoven mod øst og forsvinder ud af syne.

Tak fordi du læste med. Må din søndag være lige tilpas og bringe dig glæde.

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv, I skriveværkstedet, Samsø. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.