just do it … i det kreative værksted

Det kreative værksted har ligget stille nogen tid.

I dag vågnede et savn efter at lege, og det steg pludselig og uventet op i bevidstheden som iltbobler i havvand.

Savnet flød rundt i mit indre rum uden forbindelse til andet end sig selv, mens  jeg følte, at jeg endnu en gang stod uden for en dør, som jeg selv har lukket bag mig på et eller andet tidspunkt.

På arbejdsbordet i en bunke fik jeg øje på “Tusindfryds legebog”, som jeg lavede til mig selv for længe siden for at have et sted til kreativ, uforpligtende leg og eksperimenter. Den store legebog har ligget stille i omkring et års tid, vil jeg tro.

Savnet efter at lege stødte sammen med oplevelsen af et fravær af inspiration og idéer. Et sted jeg kender vældig godt. Den eneste vej til at åbne døren igen er ved at gå i gang. Og bare gøre noget. Arbejde mig ind gennem døren til inspirationens kreative rum.

Just do it!

Så det har jeg gjort og nydt at sidde der ved arbejdsbordet og pusle med papir og lim og billeder og tape og bare gøre et eller andet. Nogle sider er det blevet til, for der skal en del til at varme et ubrugt rum op igen, når alting derinde har været koldt længe.


 

 

Dette indlæg blev udgivet i I det kreative værksted, Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s