i dag er sådan en dag … med skrivedate

Regnvejr fra morgenstunden og inspirationsdag på kalenderen.

Inspiration er mange ting i min verden og kan findes på mange måder og mange steder.

Som noget nyt i min kreative praksis er onsdag blevet til inspirationsdag. Det betyder, at hver onsdag tager jeg hjemmefra for at gøre et eller andet kreativt eller for at søge inspiration et eller andet sted på øen eller uden for øen.

Dagens regnvejr var med til at sætte rammen for dagens aftale med mig selv, som var en skrivedate. Altså at tage et eller andet sted hen for at skrive og øve mig i at skrive på et offentligt sted eller bare at skrive et andet sted end hjemme.

Selvom jeg havde mest lyst til at sidde ude og skrive et sted ved havet, så skubbede regnen til øvelsen om at skrive et offentligt sted. Januar betyder, at stort set alt er lukket på Samsø, når det handler om caféer og spisesteder. Men ét sted har åbent året rundt, og det er “Smagen af øen”, en dagligvarebutik med café, hvor man kan købe stort set alt, hvad der bliver produceret af spiselige og drikkelige ting på øen.


Så dagens skrivedate med mig selv foregik i caféhjørnet hos Smagen af øen ved det bord i det bagerste hjørne, hvor jeg havde set mig selv sidde og skrive.


Det blev til en hel del sider i den sorte notesbog, mens jeg drak et krus kaffe og spiste en stor del af en kæmpe cookie.

Som Patti Smith skriver i sin bog M Train, så er det svært at skrive om ingenting. Men det var alligevel, hvad jeg gjorde den times tid, jeg sad der og lod pennen løbe over papiret. Og jeg overvejer, om skrivedates fremover skal have et tema af en slags eller en bestemt skriveopgave udover selve øvelsen i at skrive i et rum uden at lade mig forstyrre af det liv og den snak, der foregår omkring mig.


Inspiration er for mig også at lytte til Skønlitteratur på P1, og det passede meget godt med regnvejret at sidde og hækle dråbefangere, mens jeg lyttede til dagens udsendelse sidst på formiddagen, inden jeg tog på dagens skrivedate.


Dette indlæg blev udgivet i I skriveværkstedet, Inspirationsdag, Samsø, Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.