tanker på en inspirationsdag

Formålet med inspirationsdagen, der er en del af mit nye års kreative praksis, er at tage min indre kunstner med hjemmefra for at blive luftet lidt og for at få inspiration. Inspiration kan findes alle vegne. I naturen med kameraet for at kigge på farver og former. I butikker med ting og sager. Ved at skrive et andet sted end derhjemme. Og selvfølgelig ved at se på andres kunst.

Rammen for en inspirationsdag er, at det er en date med min indre kunstner. Kun hende og mig.

Den oprindelige inspiration til denne type date kommer fra Julia Cameron. Artist’s date der er den ene af 3 værktøjer til et mere kreativt udfoldet liv. De andre, som jeg har praktiseret i årtier er 3 håndskrevne morgensider og ugentlige eller daglige gåture.

Tilbage i 1990’erne dyrkede jeg dette at skrive på caféer, i parker og andre offentlige steder og at se på kunst for mig selv som et integreret fokus i min praksis. Men med den langvarige nedbrydning af mit gamle liv var det i en årrække slet ikke muligt og det gled ud af min bevidsthed.

Nu er det tilbage som en del af et bevidst valg og et forøget fokus på mit kreative arbejde og min praksis med at leve og udfolde det.

Som fortalt i går gik denne uges inspirationsdag og kunstnerdate ud på en tur til Kunstcentret Silkeborg Bad for at se på kunst.

Det var tydeligt at mærke, at jeg gik anderledes til at se de forskellige udstillinger, end jeg ville have gjort, hvis jeg havde set dem sammen med en anden.

I går så jeg på værkerne primært med praktikerens øjne. Og dette blik kastede lys tilbage til min egen kreative proces og ikke mindst blev der kastet lys på min indre begrænsende kritiker.

Især skete det, da jeg gik rundt i den store udstilling “Farven Først: Jan Sivertsen – maleri”. Jeg gik til værkerne uden at have sat mig ind i udstillingen i forvejen. Og dermed så jeg med øjne, der var frie af forudstyrede forventninger.

Værkerne var mættede med kraftige farver. Og på nogle af værkerne var der tegnet menneskefigurer med en løs streg. Jeg studerede denne streg i flere af værkerne, hvoraf nogle var skitser. Og der kom lys på min indre kritiker, der ville have sagt, at det var en usikker streg, hvis det var mig, der havde tegnet den. 

 

Usikker eller følsom streg? En antydet figur midt i den meget markante og mættede farveflade.

Jeg kan godt lide dette lidt sarte, antydede … denne løse, lette streg. Men hvis jeg havde tegnet den, ville jeg formentlig i første omgang kun se usikkerhed og manglende færdighed! Interessant indsigt.

Andre indsigtsfulde tanker, der dukkede op i mødet med Jan Sivertsens maleri, var, at hvis jeg havde malet flere af disse billeder, ville jeg have opfattet dem som påbegyndte og endnu ikke færdige. En del af mig så dem kun som farveflader, der skulle danne bund for et billede.

Denne spejling i en andens arbejde og de tanker og indsigter, den fremkaldte, korresponderer vældig godt med den proces, jeg er midt i i forhold til at give mig selv fri til at udfolde og udforske min egen kreativitet og mit kunstneriske udtryk. Det kaster vældig meget lys på mine indre begrænsninger, der hindrer og hæmmer mig i mit udtryk og arbejde.


Efter at være kommet hjem igen læser jeg en lille beskrivelse af denne udstilling i kunstcentrets forårsprogram: “Jan Sivertsens formsprog har udgangspunkt i en abstrakt ekspressionisme med næsten diffuse figurative elementer.”

En anden udstilling er Mellem-rum, der består af en række rum, hvor forskellige lokale kunstnere forholder sig til rum og rumforståelse. Denne udstilling var inspirerende med sine meget forskellige legende og eksperimenterende udtryk.

Endelig var der en stor udstilling af vævede billeder, hvor jeg især var optaget af et billede med indvævede tekster, der stammer fra kunstnerens dagbog.

To timer brugte jeg på at studere værker. Det var for lidt. Jeg kunne godt have brugt mindst en time mere, så jeg kunne se dele af udstillinger flere gange, og så jeg kunne fordybe mig i nogle af de videoer, der kørte i forskellige udstillinger. En portrætvideo om Jan Sivertsen og en video med forskellige teknikker til at lave skulptur, som jeg gerne ville have set. Og der blev slet ikke tid til at sidde og skrive i min notesbog i caféen, som jeg har regnet med.

Men jeg har købt årskort, så jeg tager derover igen.

Alt i alt var det en meget inspirerende dag. Skønt at komme lidt hjemmefra, at være på tur med mig selv og på date med kunstneren i mig.

Som overskriften for mit 2018 lyder: Frihed, kreativitet og glæde! Det var, hvad dagen i går handlede om, og som jeg bærer med mig i dag.

Her skinner solen. Må den indre og ydre sol også skinne over din dag.

Dette indlæg blev udgivet i I det kreative værksted, Inspirationsdag, Kunst, Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.