jeg må yde for at kunne nyde

Havemenneske i form af at elske at rode i jorden og at ordne og regere i haven i timevis hele sæsonen igennem er ikke et af mine fremtrædende karaktertræk.

Jeg elsker at have en have at gå ud i, at spise i, at drikke kaffe i, at sidde i og nyde blomsterne i … og sådan. Du har forstået billedet.

I en årrække har jeg forsømt at passe min have, men i år har jeg besluttet mig for at gøre en lidt større indsats for at få flere blomster i de bede, jeg selv har anlagt. Og dermed få større fornøjelse af haven.

Solen trak mig ud for at nyde eftermiddagskaffen i haven i dag. Og mens jeg sad med lukkede øjne mod solen og nød varmen i ansigtet og kaffen, var det, at jeg kom i tanke om, at jeg jo også skal yde.

Derfor trak jeg mig selv op af havestolen for i stedet at forsøge at hente det ydende havemenneske i mig frem af gemmerne. Som du ved, så vokser det, man giver fokus og næring. Og med min beslutning om at yde for at kunne nyde mere, så giver jeg mere fokus og næring til at fremelske et ydende havemenneske i mig.

Så hende den ydende gik i gang med at rense et stort blomsterbed for vildtvoksende og altdækkende dækplanter, der sidste år var ved fuldstændig at overtage bedet. Bedet skal renses, og gamle planter skal erstattes af nye, der kan gøre bedet til det blomsterbed, det var tænkt som.

Faktisk begyndte jeg at rense noget af bedet for dækplanter i efteråret, da jeg gravede en masse løg ned til forårsblomster. Og de begynder nu at give noget af den blomstrende fornøjelse, som jeg ønsker mig.


Hortensiabuskene er blevet befriet for visne blomster, og en masse tørre stilke fra sidste års stauder er blevet klippet af og båret ned på komposten bagerst i haven.


Nu kan mit beskedne men dog lidt ydende havemenneske fryde sig over dagens veludførte arbejde, der er meget tydeligt for det nydende blik. Bedet er renset og tørre blomster og stængler er fjernet fra andre områder i haven, så forårsblomsterne bliver mere synlige og får mere lys.


Jooo, der er sandelig også glæde ved havearbejde. Ikke mindst når det er gjort. 😉

 

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv. Bogmærk permalinket.

2 svar til jeg må yde for at kunne nyde

  1. 1annemarie siger:

    Det ser ud til at blive rigtigt fint – du skal nok hurtigt komme efter det! 😉

    • ilsearanti siger:

      Tak havemennesket har brug for al den påskønnelse, hun kan få. Ja, hvis jeg nu giver godt med fokus og næring til hende, så skal det nok komme. Uanset kan det kun gå fremad. 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.