livet med hund og kat

Som det vil være jævnlige læsere af bloggen bekendt, så bor katten Sif både i skoven i Nordsjælland hos vennen der og her i huset ved havet hos Tilda og mig. Hun bor mest hos vennen, der gerne vil have, at det er hans kat. Hun bor indimellem hos mig, fordi hun også gerne vil have mig som sit menneske. Sif trives fint med at blive transporteret frem og tilbage og være begge steder. Sådan er hun helt harmonisk vennens kat og jeg kattens menneske.


Sif er en noget reserveret og lidt sky kat, som ikke vil tale med hvem som helst. Og det har krævet tid for hende at acceptere, at Tilda kom ind i hendes liv for snart 3 år siden, og det har taget en del tid at finde ud af, at også de to kan leve harmonisk sammen. Sif bestemmer afstanden og nærheden mellem de to, og det har Tilda fuldstændig accepteret og indrettet sig efter. Tilda er mere til harmoni end til konflikt og slåskampe. Og katte har lange kløer, har hun fundet ud af, når hun forsøgte at få Sif til at lege på hundemaner.

Det er længe siden, der har været det mindste optræk til hvæs eller konflikt mellem de to. For hver gang de mødes, er det som om de fortsætter på et endnu højere og mere tillidsfuldt og kærligt niveau i forhold til hinanden.

Når vennen i skoven ankommer her i huset ved havet, bliver han modtaget med overstrømmende glæde af Tilda. Straks derefter gør Tilda opmærksom på, at nu skal de hente Sif i transportkassen ude i bilen, for hun er sikker på, at Sif er med, når hun ikke er hos os. Og de to dyr hilser på hinanden gennem lågen i transportkassen inde i stuen, inden lågen åbnes, og Sif stille og roligt bevæger sig ud af kassen og strejfer Tilda, der står helt stille ved kassen. Og straks er Sif på plads i sit andet hjem.

Hver eneste morgen, når jeg sætter mig i læsekrogen i skriverummet til min stille stund, kommer Sif og hopper op og lægger sig på min højre side, og Tilda bliver hjulpet op og lægger sig på min venstre side. Det samme sker om formiddagen, når jeg sætter mig og læser dagens tekst, mens jeg drikker formiddagskaffe.


Og nu, hvor foråret er kommet og kalder os ud i solen, følges de begge med derud. Sif nyder at rulle rundt i græsset i solen, og de ligger begge tæt ved mine fødder ved havebordet, når jeg sidder der og spiser.



 

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s