en indre og forandrende kalden … en tekst

Et helligt rum

Om en indre kalden

En morgen står en længsel og en kalden i min bevidsthed.

Denne kalden har en ordlyd: ”Et helligt rum”, der runger insisterende i min bevidsthed.

En kalden om et helligt rum i form af en længsel som tager til, jo mere jeg giver det min opmærksomhed.

Det er en længsel efter at skabe et helligt rum, hvor skriften kan nå ned i dybden og udfolde sig. Det er en længsel efter at dyppe pennen i det hellige blæk, som gemmer sig som en kilde i mit dybeste indre. Det sted, hvor stilheden findes. Det sted, hvor visheden kommer fra. Det sted, som er evigt og tilgængeligt. Det sted, som er upåvirket af verden og dens omskiftelighed.

Det er en længsel efter at holde fordybelsen og det at skrive helligt med tid, fokus og praksis.

Det hellige rum er ikke et særligt ydre rum, men det kan spejles i det ydre rum, som er tilgængeligt for mig både ude og hjemme. Næsten ethvert ydre rum kan gøres til et helligt rum for at skrive. Det er noget af det, som jeg er i gang med at lære i dette års praksis med skrivedates på forskellige offentlige steder.

Den sidste tids tiltagende trang til at skrive kontinuerligt kommer fra denne længsel og kalden. Kontinuerlig skrift og det hellige rum hører sammen, som to sider af samme mønt. Det ene er at praktisere det andet.

Ordet hellig har forbindelse til overensstemmelse mellem tanke, ord og handling. Det er overensstemmelse med det og den jeg er i det dybeste indre bag min fremtrædelsesform i verden. Det og den jeg er, evigt og uforanderligt.

Det, jeg mærker som en dyb indre kalden, er at være i overensstemmelse hermed i tanke, ord og handling, og dermed i at praktisere at skrive ved at dyppe pennen i dette indre dyb og skrive det og derfra.

Det er en kalden på, at jeg skal forpligte og dedikere mig til denne opgave med stor villighed og levet praksis. Således vil jeg opleve at være i overensstemmelse med mit indre sande Selv og med glædens og vishedens kilde.

Jeg lytter til denne kalden og tager en beslutning om at svare og følge den vej, den viser mig.

Mit ja manifesterer jeg ved at skrive. Der skal handling og praksis til, det er den eneste mulige vej. Som vist, så gjort. Og det forunderlige sker straks jeg sætter mig ned og skriver den næste dags morgensider. I det øjeblik jeg træder tilbage, slipper mine morgentanker for at være modtagende, åbner et anderledes rum sig i morgensiderne. De skifter karakter. De skifter til en anden form og et andet indhold. De skifter fra min stemme til en anden stemme, der tager over og taler direkte til mig. Og denne stemme, den stille stemme trækker mig fra overfladen og ned i dybden. Jeg fører pennen hen over de tre sider, men det er ikke mig, der skriver.

Ved at høre kaldet og svare på det har døren til det hellige rum åbnet sig. Og inde i dette rum er der umiddelbar forbindelse og umiddelbar og ubesværet kommunikation. Det eneste jeg skal gøre, er at møde op, gribe pen og notesbog, være stille, lytte og skrive, hvad jeg hører. Og det er hvad jeg nu gør, hver ny dags morgen.

Dette indlæg blev udgivet i I skriveværkstedet, Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

2 svar til en indre og forandrende kalden … en tekst

  1. 1annemarie siger:

    Sådan ja. Det er derfra du skal skrive!
    Hvor er det glædeligt at læse og at mærke Ilse!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.