rådyr elsker roser

Jeg elsker roser og ville gerne, at min have var fyldt med roser. Men som bekendt bor jeg et sted med mange rådyr, de kommer jævnligt ind i min have, og rådyr elsker også roser.

I nogle år opgav jeg at have roser, fordi det kun var rådyrene, der havde glæde af knopper og blade. Altså lige bortset fra bag mit hus, hvor jeg hele tiden har haft to kraftige roser, der giver masser af blomster. For her kommer rådyrene ikke, måske fordi der er snævert, og de ikke kan løbe tværs igennem.

Også i år blomster disse to roser, så det er en fryd endda med ekstra mange blomster. De kan åbenbart godt lide en tør og varm tidlig sommer og så de hestepærer, jeg lagde på jorden hos dem i efteråret.

I efteråret var jeg så optimistisk at etablere et nyt rosenbed i haven med et lavt hegn om. Jeg nåede lige at se farven på nogle af blomsterne, inden rådyrene kom og spiste alle knopper og blomster og næsten alle blade. Men planterne klarede sig fint vinteren igennem og havde fine blade, inden jeg tog over til skoven på mit forårsophold.

I et forsøg på at beskytte roserne havde jeg placeret alle havestole rundt om hegnet, inden jeg tog afsted. Men, men, men, da jeg kom hjem, havde et rådyr eller to alligevel sneget sig over hegnet mellem stolene og spist toppen af planterne, så der ikke var en eneste knop at se.

Rosenbedet har fået ekstra hegn hen over, der godt nok ikke dækker helt, men alligevel så meget, så der nu er begyndt at komme nye blade i toppen og også knopper. Kønt ser det ikke ud, men optimismen er vendt tilbage, og jeg begynder igen at tro på, at det vil lykkes at få roser i haven i år. Hvide og duftende roser, håber jeg.

Og mens jeg venter, fryder jeg mig over fredsrosens smukke, store og duftende blomster og alle de andre roser, jeg kan se fra køkkenvinduet.

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv, Samsø. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.