at skrive august og frihedens dronning, intuitiv skrivning fortsat

At skrive august og frihedens dronning

Intuitiv skrivning fortsat

Jeg vågner, og morgenen er fyldt med glæde og lys. Endnu inden jeg er stået op, vandrer jeg videre ind i august og skoven, der kaldte på mig i går. Jeg befinder mig i et fredfyldt landskab. Bag mig fornemmer jeg resterne af isdronningen, der ligger tilbage på stien og er ved at blive til støv.

Jeg befinder mig i et landskab helt fri af civilisation. Det er fri natur, frodig og frisk, og pludselig ser jeg hende helt klart. Frihedens dronning! lyder det i mig.

Frihedens dronning! Fri og smuk og uden alder. Hun går på bare fødder, der ikke mærker de sten og kviste, de træder på. Hendes hår er langt med modenhedens farve. Hun spiser nødder og frugt af træerne og drikker af vandet fra kilder og vandløb. Hun bor i bjergene, der rejser sig højt i landskabet, hvor ørne svæver på de opstigende vinde.

Hun har lagt verdens drama og materialitet bag sig og bor her i den vilde og frie natur i fuldkommen harmoni med sig selv og sine omgivelser og er fri som den. Hun har fundet hjem til sit Selv og til friheden og visheden der, og hun kender dem, hun ser omkring sig. Fuglene, dyrene, planterne, menneskene. Hun kender dem og genkender dem, som det de er.

Frihedens dronning var, hvad isdronningen stod og spærrede for og skulle skjule.

Vi har så mange forestillinger om os selv og dermed også om andre. Vi har så mange forestillinger, der spærrer for at se, hvad der virkelig gemmer sig i vort indre.

Jeg ser og mærker hende.

Frihedens dronning, der vandrer rundt i et vildt og uspoleret landskab med fugle og dyr omkring sig, og jeg mærker hendes mildhed, glæde og fred og genklangen i mit eget indre.

Frihedens dronning! Hun findes.

Hun findes dybt i mit indre, hinsides alle negative forestillinger og selvbedrag, bag alle modstandes jernbeslåede porte.

Der i dybden findes det smukkeste, fredfyldte landskab, hvor alt er harmoni, og hvor alt er et og hører sammen.

Frihedens dronning er ét med landskabet.

Hun kender sig selv og ved, hvad hun er, og hvor hun hører til. Og uanset al verdens og menneskelivets drama, materialitet og forestillinger, så har hun altid været der, i det dybeste indre, mens jeg har haft opmærksomheden og bevidstheden fyldt med og fanget af alt muligt, som til sidst viste sig at blive til støv, når lyset gennemtrængte det.

Og med forbindelsen til frihedens dronning og hendes landskab falder der fuldkommen ro i mit sind, der fyldes med vished, fred og glæde.

Dette indlæg blev udgivet i I skriveværkstedet, Inspiration og praksis, Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.