et øjebliksbillede 6 af 7 … omsorgsdag

Et øjebliksbillede 6 af 7

Omsorgsdag

Jeg åbner døren til haven og går ud på min daglige morgenrunde i haven som det første hver morgen.

Først går jeg hen og ser på roserne for at se, om der er nogle nye, der er sprunget ud her til morgen. Derfra går jeg videre hen til den syriske rose, der nu er fyldt med store, hvide blomster. Hver morgen flere blomster. Og hver morgen kommer katten Sif og hilser godmorgen på mig i haven.

Jeg går rundt i min lille have og fryder mig over denne plet på jorden, som er min at bo og leve på.

Da hunden har været rundt på sin snuse- og tissetur i haven, går vi ind og op ad trappen. Det er blevet tid til morgenens stille stund efterfulgt af de 3 håndskrevne morgensider.

Med hunden ved min side sætter jeg mig i læsekrogen, mærker min indre tilstand af lykke og taknemmelighed, lukker øjnene og bliver stille med tak. Da jeg ikke kan lade tankerne stille længere, rejser jeg mig og går over til skrivebordet, tager notesbogen med det stive sort bind frem, slår op hvor silketråden befinder sig mellem de hvide, glatte sider, tager fyldepennen mellem de mange penne i det gule keramikbæger og begynder at skrive.

Jeg mærker, at i dag skal jeg gøre noget godt for mig selv. Egentlig er det i dag den ene dag i måneden, hvor jeg kan aflevere storskrald i nærheden, og jeg har samlet både plastic og metal, som jeg tænkte skulle afleveres i dag. Men jeg kan mærke, at det allerbedste jeg kan gøre for mig selv i dag er at begynde at gøre mit hus rent efter ferien.

Men efter morgenmaden går jeg først en morgentur med hunden, inden det bliver for varmt. Vi går hen til Brugsen, for jeg har besluttet, at jeg skal have et køberundstykke til min formiddagskaffe i dag. Der er mørke skyer på himlen og på tilbagevejen kommer nogle få dråber regn, som jeg nyder at mærke på huden og gennem den tynde t-shirt.

Da vi kommer hjem, støvsuger jeg hele underetagen. Støv, sand, nullermænd og andet, der har samlet sig i hjørnerne i alle rummene bliver suget op og fjernet. Og efter at have gjort denne gode ting for mig selv er det blevet tid til formiddagskaffe og et grovbirkes, som jeg indtager i sofaen i stuen med hunden ved min side i selskab med Majbritte Ulrikkeholms nye bog ”Farvel, kære sofa”. Den læste jeg straks jeg modtog den ved snigpremieren, og nu vil jeg læse den for anden gang. At læse hendes bøger føles lidt som at følges med en fjern veninde på den samme indre rejse, der rummer de samme indsigter men tager sig lidt forskellig ud.

Efter denne pause bærer jeg støvsugeren ovenpå og tager en tur rundt i de tre rum og alle hjørner der også. Og jeg er vældig godt tilfreds med mig selv, da jeg igen kan bære støvsugeren ned ad trappen og sætte den på plads i bryggerset. Nu mangler så gulvvask. Men det må vist blive en anden dag. Måske i morgen.

Jeg lander endnu en gang i sofaen med ”Farvel, kære sofa” sammen med min frokost. Og mens jeg sidder der, kommer et ord ind i min bevidsthed: Omsorgdag!

I dag er en omsorgsdag som jeg giver til mig selv. En dag hvor jeg drager omsorg og gør gode og kærlige ting for mig selv.

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv, I skriveværkstedet, Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.