skriveværkstedet i skoven

Ligesom hjemme i huset ved havet har jeg her i skoven en række steder, hvor jeg kan sidde og skrive.

Jeg er jo så privilegeret, at jeg har mit eget lille skovhus, hvor jeg kan arbejde, læse, sove og være stille.

Når jeg skriver på computeren som lige nu, sidder jeg oftest ved spisebordet i stuen, hvor der er varme og den bedste internetforbindelse.

Så snart det er varmt nok til det, foretrækker jeg at sidde ude og skrive

og hvis jeg har brug for læ men gerne vil være ude mellem træerne, kan jeg sidde inde i drivstuen.

I dag er det køligt i skoven, og jeg er flyttet lidt frem og tilbage mellem mit skrivehus og spisestuen, mens jeg har været i gang med dagens arbejde i skriveværkstedet.

At skrive efteråret

En dag i skoven

De høje fyrretræer står som sorte silhuetter mod nattehimlen og vogter over natten. Skingre fugleskrig flænger stilheden. Det må være en ugle, der er på jagt i mørket lige uden for huset. Stilheden vender tilbage, jeg lukker øjnene og synker tilbage i søvnen.

Det er stadig mørkt, da jeg vågner.

Himlen er rødgylden og luften overraskende kold, da jeg træder ud på terrassen for at gå over til mit lille hus for at skrive mine morgensider. Trods de to tændte olieradiatorer mærkes morgenkulden ind gennem husets trævægge, mens jeg sidder ved arbejdsbordet og skriver. Morgentrafikken på Helsingevejen høres gennem stilheden som en susende baggrundslyd. Men ellers er alt stille. Jeg nyder at sidde her i mit lille hus i skoven med tændte stearinlys og skrive mine morgensider i fred og ro.

Endnu inden jeg stod op, kom denne teksts begyndelsen ind i min bevidsthed, og jeg bar den med mig gennem den tidlige morgen, indtil jeg nu har sat mig ved computeren i stuen for at få varmen og skrive denne begyndelse inden morgenmaden. Og mens jeg sidder her og skriver med udsigt til skoven, kommer to rådyr ind på grunden og stopper ved æbletræet for at spise af de æbler, vi har lagt ud til dem der.

Solen er kommet op på himlen og skinner ned mellem træerne, og det udendørs termometer viser 4 graders varme, da Tilda og jeg går ud på vores morgentur gennem den efterårsklædte skov. Mens vi går gennem den stille skov, tænker jeg, at jeg skulle have taget handsker på i denne morgenkulde.

Det er morgen på endnu en dag i skriveværkstedet i skoven.

***

Jeg har taget computeren med over i mit lille skrivehus for at give både vennen og mig selv arbejdsro, og jeg sidder nu ved det store arbejdsbord og skriver med udsigt til høje graner og en himmel med drivende skyer, der dækker for solen. Det giver et blødt lys, der giver hvile for øjnene.

Morgensolen og radiatorerne har løftet temperaturen i rummet, så jeg ikke længere har kolde hænder at skrive med. Jeg lukker computeren, planlægger arbejdsdagen og går i gang med endnu en gennemlæsning af manuskriptet til ”Rejsen tilbage – Om inspiration på en indre rejse”, der har ligget stille i flere måneder. Nu har jeg fået tekstsamlingen så meget på afstand, at jeg kan læse den med nye, friske øjne og vurdere, om alt er som det skal være. Jeg skal finde ud af, om nogen af teksterne står uroligt på papiret, som Ib Michael taler om i sin dagbog ”Mit år”, når han skal finde ud af, om en tekst er færdig eller mangler endnu en gennemarbejdning.

Denne gennemlæsning bliver med bevidstheden om, at den færdige bog skal ende med at være til gratis udlån og til at få tilsendt som en gratis e-bog til eventuelle interesserede. Dette perspektiv vil nok kræve en redigering af forordet.

***

Det viser sig at være rigtigt med endnu en gennemlæsning efter, at manuskriptet har været lagt til side i lang tid. Fejl, som tidligere blev overset, springer mig i øjnene. Og jeg finder formuleringer, der skal strammes lidt op. Selve læsningen af teksterne får mig til at huske, hvilken periode, sammenhæng og situation hver enkelt tekst er skrevet i. Jeg husker processen og erkendelserne meget klart, selvom de nu ligger nogle år tilbage.

Det føles rart at bevæge mig ind i bogens univers og sproglige tone endnu en gang.

***

Det er fredag i efterårsferien.

Skoven og hele Nordsjælland, der er et sammenhængende område med sommerhuse og ferieland, har været meget præget af efterårsferien. Mange familier er kommet herop for at nyde ferien naturen og det smukke efterår, så der har været megen trafik og mange mennesker alle vegne.

Egentlig havde vi planlagt både et besøg på Sophienholm og Louisiana i denne uge, indtil det gik op for mig, at det var efterårsferie med forventeligt mange flere mennesker på museerne. Derfor har vi udskudt det til helt almindelige hverdage, hvor der forhåbentlig er lidt bedre plads til at fordybe sig i udstillingerne.

Her fra arbejdsbordet ser jeg ud på en blå himmel med store hvide skyer over mørkegrønne graner. Solen skinner igen ned mellem træerne og lyser skovens efterårsfarver op.

Katten Sif er netop kommet ind gennem kattelemmen her i mit lille skrivehus og er hoppet op på sengen bag mig. Nu vil jeg gøre hende selskab og læse lidt flere tekster i manuskriptet, inden jeg lukker og slukker i skriveværkstedet og holder fyraften.

 

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv, I skriveværkstedet, Inspiration og praksis, Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.