fra trommer til stilhed

Jeg havde glædet mig meget og i lang tid til et show med Copenhagen Drummers lørdag aften i Gjethuset i Frederiksværk, fordi jeg elsker trommer og har set dem på TV for længe siden.

Vennen i skoven og jeg tog derind, jeg i glæde over, at nu var aftenen kommet.

Det første lidt anderledes var synet af publikum, der langsomt fyldte det store caférum i Gjethuset, inden dørene til koncertsalen blev åbnet. Vi har været til mange koncerter på dette sted, men denne aften var publikum lidt anderledes end til TV2, Savage Rose og andre bands. Der var usædvanligt mange mænd og drenge, og flere mænd og unge drenge fulgtes ad i grupper. Det tror jeg kun, jeg har oplevet en gang i mit liv, hvor jeg og min eksmand ved en fejltagelse var kommet i biografen til en Karatekidfilm i stedet for den tegnefilm, vi troede, vi skulle se.

Salen blev fyldt med forventningsfulde mennesker, deriblandt mig der sad godt på en af de bagerste rækker med godt udsyn til scenen.

De 4 mænd kom på scenen og et show gik i gang med topenergi, vild lydstyrke og lydshow. Et rigtigt mandeshow med et bombardement af sanseindtryk i en meget energisk og pågående form. Jeg puttede de medbragte ørepropper i ørene ved første nummer og lukkede øjnene for lyset, der blev kastet ud mod os i vilde og uforudsigelige bevægelser. Lyden og bassen drønede ud af højtalerne og bankede mod mine sanser og brystkasses knogler.

Det var vildt, det var flot, det var fyldt med energi og legende kommunikation mellem de 4 mænd, og publikum var begejstrede. Men, hvad jeg ikke var forberedt på, var, at det var et så voldsomt sansebombardement, at mit sensitive sanseapparat ikke kunne kapere det.

Da vi nåede til pausen, konstaterede vennen, at det vist var nok for mig for denne aften. Og det havde han mere end ret i. Faktisk havde mit hoved og sanseapparat allerede fået meget mere end nok og var blevet overloaded og overfølsomt.

Oplevelsen betød, at jeg har måttet holde hviledage siden. Jeg har skruet mest muligt ned for sanseindtrykkene og ladet krop og hoved hvile og komme i balance igen. Og her tirsdag går det igen meget bedre, kroppens energi  er stigende, og hoved og sanser begynder at blive lidt mere normalt fungerende.

Meget passende har jeg en del alenetid i denne uge, mens vennen i skoven er ude i verden og passe sit arbejde og sine venner. Og jeg nyder at være her i skoven i stilhed og ro med sol og blæst og ingen planer.

Lige nu, mens jeg sidder ved computeren og skriver, ser jeg ud i den solbeskinnede skov og iagttager to små rådyr,  som åbenbart har mistet deres mor, for de er begyndt altid at komme alene. De står koncentreret og spiser af de æbler, der er lagt ud til dem.

Nogen gange kan forventningens glæde vise sig at være luftkasteller, der ikke bliver opfyldt. Men det var ikke showet og de 4 drenge og deres trommer, der var problemet, det var kombinationen af dem og mine sensitive sanser, der ikke passede sammen, hvilket jeg ikke havde forudset.

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.