vilde visioner

Egentlig er det lidt snyd at skrive dette indlæg, fordi jeg faktisk ikke kan afsløre, hvad overskriften helt konkret indeholder.

Som jeg har nævnt før, har jeg i de sidste par måneder indimellem skrevet tekster, som jeg har brug for at læse. Det er tekster, som dikteres mig af den indre stille stemme, tekster fyldt med idéer og vejledning til mit liv og til mit kreative arbejde.

Jeg bliver indgivet idéer til workshops, nye kreative udtryksformer og måder at formidle og dele dem på. Og både disse udtryksformer og formidlingsformerne kræver, at jeg skal i gang med at lære helt nye områder at kende, så jeg kan bruge dem i mit arbejde.

Det er idéer til at udvide mit arbejde med tekst og billeder til også at rumme film og lyd.

Det betyder, at jeg skal i gang med en masse nye læreprocesser. Jeg skal lære at redigere film og at arbejde med kombination af film og lyd. Jeg skal øve mig i at videofilme og begive mig ud i at læse mine egne tekster op. Alt sammen noget jeg aldrig har prøvet før.

På mine morgensider i dag kom en vild vision af en mulig kommende multimedie/mixed medie-udstilling i form, billed og lyd. Jeg ser, hvordan det hele kan kombineres i en alternativ udstillingsform med genstande, videofilm, oplæsning og workshops. Og jeg ser, hvor sjovt det vil kunne blive at lave, både i den lange produktionsproces der vil ligge først og dernæst at kunne invitere publikum ind og dele det med dem.

Wow, hvor vildt! Denne vision har givet et sus af glæde og begejstring ind i mit sind, der løfter mig ind i tillid til, at det vil jeg faktisk kunne lære og dermed udvide og udvikle mit kreative arbejde. Og jeg har bare så meget lyst til at komme i gang. Også selvom der ligger et stort arbejde foran mig med at lære at bruge helt nye komplicerede redskaber og formidlingsformer.

Dette indlæg blev udgivet i I det kreative værksted, Inspiration og praksis, Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.