mandagsmøde

 

Sted:

Mit lille skrivehus i skoven med udsigt til høje graner og lyden af blæstens susen ind gennem trævæggene.

 

Dagens vision:

Et forstærket og vedholdende fokus på og prioritering af mit kreative arbejde.

Et kreativt, idérigt og skabende liv i levet praksis.

Udvidelse af mine kunstneriske udtryksformer ved at lære nye redskaber at kende.

Nye og anderledes formidlingsmetoder og rum at dele mine værker i.

 

Ugens kreative to do-liste:

Morgensider

Planlægning af denne uges kreative arbejdsdage

Blogindlæg

Læse teksterne til uge 7 i ”Walking in This World” af Julia Cameron

Skrive

Fortsætte korrekturlæsningen af manuskriptet til ”Rejsen tilbage”

Øve mig i at læse egne tekster op og optage det som lydfil på mobiltelefonen og i videoform med kameraet

Fotografere og skrive på inspirationsturene

 

Jeg er taknemmelig for:

At jeg har dette lille hus i skoven, hvor jeg har arbejdsro og plads til fordybelse og læsning

Alle de gaver og muligheder, som tilbydes og gives mig i dette efterårsophold i skoven

At være lige midt i naturen

Den fred, glæde og harmoni, der er i mit liv

Al den indre inspiration og vejledning jeg modtager til min vej og mit arbejde

 

Jeg tænker på:

At i tilbageblikket har de sidste måneders inspiration og vejledning alle peget i samme retning, og at den retning er nu er blevet meget klar for mig.

At når jeg undlader at høre efter, så kommer vejledningen og inspirationen igen og igen ad lidt forskellige kanaler og i lidt forskellig form, men budskabet er det samme. Det finder jeg ud af, når jeg endelig er parat til at høre efter og tage imod.

At vejledningen i den senere tid har indeholdt mange for mig overraskende elementer og idéer, som jeg end ikke selv har overvejet som en mulighed for mig og i mit kreative arbejde.

At jeg allerede sidste sommer mærkede, at jeg ikke længere skulle lave udstillinger i traditionel forstand, fordi den formidlingsform ikke egner sig til mine værker. Jeg tolkede det sådan, at jeg ikke skulle udstille mere, og det havde jeg det fint med. Nu har jeg så modtaget visioner af andre formidlingsformer, som sandsynligvis vil åbne sig mere for mig, når jeg begynder at fordybe mig og lade mig inspirere med konkrete idéer. Mine værker og mit arbejde skal stadig gøres tilgængeligt for publikum men med en anderledes formidlingsform end den traditionelle udstillingsform.

 

Jeg glæder mig til:

At tage min indre kunstner med ud til kulturelle og kunstneriske oplevelser.

Inspirationstur sammen med vennen i skoven til Sophienholm, hvor jeg skal se den aktuelle udstilling af værker af Nina Sten-Knudsen, som i mange år var min yndlingsmaler, og som jeg ikke har set en udstilling med, siden jeg flyttede til Samsø i 2003. Jeg er meget spændt på at se, hvor hendes værk er i dag.

Inspirationstur til Gjethuset, hvor der netop er åbnet en ny udstilling FROM MY SECRET CONTAINER ved billedkunstner Flemming Stensballe, featuring Feel Haben Good, en kunstner, jeg ikke kender. Denne udstilling vil jeg kombinere med en skrivedate i caféen.

One woman showet ”Kaffe og Kærlighed” i Gjethuset på søndag.

Fortsat at opleve efteråret her i skoven og skrive mig ind i vinteren, inden jeg vender næsen hjem til Samsø igen efter en undersøgelse for grå stær under hurtig udvikling hos en øjenlæge midt i november.

Et besøg på Louisiana med vennen i skoven, inden jeg vender næsen hjemad til huset ved havet.

Dette indlæg blev udgivet i I det kreative værksted, I skriveværkstedet, Inspiration og praksis, Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.